Thulesen Dahl: Vi skal også diskutere min formandspost

"Intet er helligt," siger DF-formand Kristian Thulesen Dahl efter valg, der tegner til at blive en katastrofe.
DF's formand, Kristian Thulesen Dahl, er klar over, at DF's valg også kan få konsekvenser for ham selv. | Foto: Frank Cilius
DF's formand, Kristian Thulesen Dahl, er klar over, at DF's valg også kan få konsekvenser for ham selv. | Foto: Frank Cilius
af ritzau

Det ser ud til at blive et katastrofalt valg for Dansk Folkeparti, der ryger ud af en række byråd, og det betyder, at også hans formandspost bliver en del af evalueringen. Det erkender formand Kristian Thulesen Dahl.

"Ja, det er klart. Vi kommer til at diskutere alt. Og intet er helligt," siger han.

Dansk Folkeparti ryger ud af en række byråd i eksempelvis Tønder, Rebild, Struer, Langeland og Lemvig. I Sønderjylland, som er partiets hjerteland, ser det slemt ud.

"Min ambition har været, at vi er et landsdækkende kommunalparti. Der er nogle kommuner, vi ryger ud af, som gør rigtig ondt. Det siger mig, at vi lige nu ikke har den direkte forbindelse til vælgerhavet, og det er dybt problematisk, når man har den situation som et parti," siger han.

På spørgsmålet om han er den rette formand efter sådan en lussing, svarer han:

"Når man tager en grundig evaluering, så er det en grundig evaluering, og der er man internt i partiet velkommen til at rejse alle ting, i forhold hvordan vi kommer videre."

Foreløbig tyder det på omtrent en halvering for Dansk Folkeparti, der også havde et mere end elendigt folketingsvalg og valg til EU-Parlamentet.

De dårlige valg lagde kimen til flere personsager, som stadig martrer partiet. Det har åbnet for spørgsmålet om, hvorvidt Thulesen Dahl er den rette leder.

Efter borgmester-exit: S størst - men taber absolut flertal i Ishøj

Vraget Tønder-borgmesters parti får mere end hver fjerde stemme 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også