Mens regeringen grubler over, hvordan den vil beskatte virksomheders udledning af CO, har to danske milliardkoncerner taget sagen i egen hånd.

Mejerigiganten Arla og nordens største ejendomsinvestor NREP (Nordic Real Estate Partners) har valgt at svinge CO-pisken over sig selv.

Det gør de ved at pålægge sig selv en intern CO-afgift, som skader økonomien bag klimabelastende investeringer. På den måde øger de to virksomheder incitamentet til at bygge ejendomme og mejerier så klimavenligt som muligt.

»Jeg synes, det er frustrerende, at der ikke er kommet en CO-afgift. Jeg havde håbet på, at Danmark ville lægge sig i front på det her, men når nu ikke regeringen gør det, så lægger vi i stedet en afgift på os selv,« siger Mikkel Bülow-Lehnsby, bestyrelsesformand i NREP.

Her skal CO-afgiften bruges til at gøre koncernen til global frontløber inden for bæredygtige ejendomme. Målet er at gøre hele NREP’s ejendomsportefølje til 75 mia. kr. CO-neutral i 2028.

Arla har arbejdet med den interne CO-afgift siden august 2020, men det er først nu, at mejerigiganten fortæller offentligheden om det. Det har intet at gøre med diskussionen om en kommende dansk CO-afgift, men er alene et styringsværktøj for at nå målet om at reducere 30 pct. af koncernens drivhusgasudledning i 2030.

»Hvis en investering har en stærk finansiel business case, men en høj CO-udledning, vil den sandsynligvis blive afvist – eller endnu bedre, ændret til en bedre business case fra et klimaperspektiv, selv om det øger de finansielle omkostninger her og nu,« siger Torben Dahl Nyholm, finansdirektør i Arla.

Arla har sat den interne afgift til 335 kr. per ton CO. Til sammenligning anbefaler de økonomiske vismænd en ensartet dansk CO-afgift på 1.200 kr. per ton.

Ros fra Dansk Erhverv

Regeringen er blevet kritiseret for at tøve med at indføre en ensartet høj CO-afgift, som ifølge mange økonomer er den billigste vej til at nå de nationale klimamål. Derfor vakte det opsigt, da statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale slog fast, at CO-afgiften kommer.

Der er dog ingen udmeldinger om hvordan og hvornår. I første omgang afventer regeringen anbefalingerne fra en ekspertgruppe, der har udskudt den første af to delrapporter til februar.

Hos Dansk Erhverv roser klima- og energipolitisk chef Ulrich Bang de virksomheder, der går foran.

»Det er en supergod idé. Fidusen er, at man får afspejlet omkostningen i forhold til de mål, som ejerne har sat op,« siger Ulrich Bang.

Blandt verdens 500 største virksomheder er det næsten halvdelen, som enten arbejder med interne CO-priser eller har planer om det inden for de næste to år, viser en undersøgelse fra organisationen Carbon Disclosure Project.

I Danmark er der også udsigt til, at metoden vil sprede sig i løbet af den tid, vurderer Carina Ohm, leder af Climate Change and Sustainability Services hos revisionshuset EY.

»Rigtig mange virksomheder begynder at gøre sig klar til, at politikerne kommer med en CO-afgift. Det kommer til at gå hånd i hånd med al den nye regulering fra EU, der skubber på i forhold til, at virksomheder skal offentliggøre mere CO-data,« siger Carina Ohm.

Ifølge hende er netop data en afgørende brik for, at afgiften virker. Så længe der er mangel på præcise CO-data, kan det være vanskeligt at sammenligne forskellige komponenter f.eks. til et byggeprojekt.

Et ideelt styringsinstrument

NREP arbejder stadig på at færdiggøre den endelige model, men planen er at fastsætte afgiften ud fra et internationalt gennemsnit og indføre den i alle investeringsbeslutninger.

Samtidig gøres væsentlige bæredygtighedstiltag mere attraktive ved også at indregne en højere salgspris på disse projekter.

»Incitamenterne skal først og fremmest give vores teams et klart mandat og råderum til at gå efter lavest mulige CO-aftryk. Og samtidig vil det gøre vores forretning klar, så vi er foran, når en CO-afgift og strammere krav forhåbentlig bliver virkelighed,« siger Mikkel Bülow-Lehnsby.

Han mener, at CO-afgiften er et ideelt styringsinstrument, og han forsikrer, at regningen ikke ender hos NREP’s mange investorer - heriblandt de danske pensionskasser.

»Investoren vil ikke blive ringere stillet. Pointen er, at vi skaber et super klart incitament, som fungerer i vores investeringssystem,« siger Mikkel Bülow-Lehnsby.

Kommentatorer ser kovendinger fra Frederiksen

Drama forude: Partier og Klimarådet vil have hurtig udmelding om CO2-afgift i landbruget

Dan Jørgensen vil fastholde CO2 i Danmark med ny strategi