Konflikten med Europas nabo mod øst, Rusland, er ved at være så betændt, at danske virksomheder tvinges til at gøre sig overvejelser om, hvad man skal gøre i tilfælde af en eskaleret situation eller en decideret invasion af Ukraine.

For selvom der løbende pågår diplomatiske forhandlinger mellem USA og Rusland, så kan en militær konflikt ikke udelukkes, og det vil påvirke danske virksomheder i landet, fortæller både Dansk Erhverv og DI, to af landets største erhvervsorganisationer.

Det er dog ikke konflikten i sig selv, der truer de danske virksomheder, men i højere grad de sanktioner og embargoer, der kan ende med at blive konsekvensen. Det fortæller Peter Thagesen, der er underdirektør i DI, der kalder det russiske marked for vanskeligt.

"Jeg er mest bekymret for, hvad eventuelle nye sanktioner mod Rusland kan betyde for de danske virksomheder, der i dag alene eksporterer til Rusland, men som ikke har produktion derovre. Det er ikke utænkeligt, at vi i værste fald vil kunne se en halvering i eksporten, som vi tidligere har set i forbindelse med hårde sanktioner," siger Peter Thagesen.

I 2013, før Ruslands annektering af Krim, eksporterede danske virksomheder varer til Rusland for 11,8 mia. kr. Det tal var i 2020 faldet til 6,8 mia. kr.

Hos både DI og Dansk Erhverv vurderer man, at kommende sanktioner kan blive endnu hårdere.

Bekymring hos store danske virksomheder

En af de virksomheder, der risikerer at blive berørt af de nye sikkerhedspolitiske spændinger, er Coloplast. Her er adm. direktør Kristian Villumsen bekymret over situationen.

"Der skal da ikke være tvivl om, at vi foretrækker, at verdens store lande kan finde ud af det med hinanden, så det ikke kommer til at gå ud over ikke kun os, men alle," siger han.

En lignende bekymring har man hos Novo Nordisk, der beskæftiger 700 medarbejdere i Rusland. Novo Nordisk har haft aktivitet i Rusland siden 1924 og åbnede i 2015 en fabrik i landet.

På trods af, eller måske netop på grund af, omtrent 100 års erfaring i landet mod øst, der mildest talt har haft en tumultarisk historie, holder man hos Novo Nordisk et skarpt øje på udviklingen i landet.

"Vi er bekymrede over konflikten mellem Rusland og Ukraine, og vi håber, at de igangværende forhandlinger vil føre til en diplomatisk og bæredygtig vej ud af konflikten," skriver Novo Nordisks presseafdeling i en e-mail til Finans.

Hos Jysk er man også bekymret over situationen i landet, hvor virksomheden i 2020 åbnede sin første butik i Moskva. Dog fortæller kommunikationsdirektør Rune Jungberg Pedersen, at selskabet fortsætter sin ekspansion i Rusland på trods af omstændighederne.

"Både Rusland og Ukraine er to markeder, vi tror meget på. Derfor fortsætter vi med at investere i begge lande og åbner nye butikker. Det underbygger selvfølgelig også, at vi tror på, at der kommer en god løsning, selvom det jo aldrig er rart at se den slags spændinger. Det er noget, man som international virksomhed må forholde sig til en gang imellem," siger han.

Rune Jungberg Pedersen fortæller, at Jysk ikke går ind i et nyt marked, uden at den danske butikskæde tror helhjertet på det. Derfor ser han det heller ikke som en mulighed at skrue ned for de russisk aktiviteter, som situationen er nu. Tværtimod åbner kæden sin 12. butik i Moskva den 3. februar.

"Der er ikke noget, der er sikkert i verden udover døden og skatter. Kommer konflikten til at give udfordringer? Måske. Men lige nu betyder det ikke særlig meget konkret. Hvis der sker noget, der får betydning, må vi agere på det," uddyber han.

Ifølge en markedsrapport fra DI fra 2022 udgjorde den samlede danske eksport til Rusland 11,6 mia. kr. i 2020, inklusive både vare- og tjenesteeksport, mens danske datterselskaber beskæftiger mere end 22.000 medarbejdere. Derfor er det også et marked med stor betydning for en række danske selskaber, der enten eksporter til landet eller er til stede med lokal produktion.

Invasion vil betyde gevaldigt tilbageslag for dansk eksport

Ifølge Michael Bremerskov Jensen, der er fagchef for international handel i Dansk Erhverv, er de geopolitiske konsekvenser ved en eventuel invasion langt større end de handelsmæssige.

Han fortæller dog samtidig, at en russisk invasion af Ukraine vil betyde et gevaldigt tilbageslag for den danske eksport af varer til landet, mens også energipriserne kan tage et skridt i den kedelige retning.

"En invasion vil føre til vidtgående sanktioner mod Rusland, som vil give et voldsomt dyk i den danske eksport, ligesom vi må frygte, at de i forvejen høje energipriser vil stige yderligere," siger Michael Bremerskov Jensen.

Den nuværende situation vækker for mange minder om situationen i 2014, hvor Rusland så bort fra de internationale spilleregler og annekterede den ukrainske halvø Krim. Siden da er Rusland blevet ramt af en række økonomiske sanktioner fra EU’s side.

Det gælder blandt andet import og eksport af bestemte varetyper, men Rusland har heller ikke holdt sig tilbage med forbud mod import af en række europæiske varetyper.

I januar i år forlængede EU de nuværende sanktioner mod Rusland med seks måneder, mens EU’s 27 udenrigsministre i en fælles erklæring truede med nye "massive sanktioner" i tilfælde af en russisk invasion af Ukraine.

Danske virksomheder mere tilbageholdende

Det betændte forhold mellem Rusland og Vesten er da også noget, som de danske virksomheder er opmærksomme på, fortæller Christin Tuxen, der er direktør for erhvervskunderne i Danske Bank.

Hun vurderer, at danske virksomheder generelt har et langt større hensyn at tage til den politiske risiko end tidligere. Ser man specifikt på Østeuropa og Rusland, har danske virksomheder siden annekteringen af Krim vist mindre interesse for at lave forretning på de breddegrader.

"Danske virksomheder har trukket snuden en lille smule til sig og har over de seneste år haft mindre udflyttertrang. Det kan der være mange årsager til, men jeg vil mene, at den mere konfrontatoriske tone, som Rusland anlægger, har en andel i den udvikling," siger Christin Tuxen.

I Dansk Erhverv vurderer Michael Bremerskov Jensen, at sanktionerne denne gang vil blive endnu hårdere, end dem man så efter annektering af Krim. Han vurderer, at der kan være en risiko for, at Rusland kan blive udelukket fra det såkaldte "swift-system", der er det internationale betalingssystem for finansielle institutter.

"Vi må forvente, at sanktionerne mod Rusland, hvis der kommer endnu en russisk invasion, vil blive større og mere vidtrækkende end i 2014. Det kunne f.eks. være, at russiske banker ikke må handle med dollars, og at de bliver afskåret fra både SWIFT og IBAN," siger Michael Bremerskov Jensen.

Energiagentur anklager Rusland for at forværre Europas gaskrise

EU-ledere til Rusland: Drop aggressioner mod Ukraine

EU gør sanktioner klar i tilfælde af russisk angreb på Ukraine