Amerikanske Synopsys, der leverer software til halvlederindustrien, er under efterforskning hos de amerikanske myndigheder for at have givet nøgleteknologi videre til ellers bandlyse kinesiske selskaber som Huawei.
Det skriver Bloomberg News.
Efterforskerne fra det amerikanske handelsministerium mener, at Synopsys skulle have videregivet blandt andet chipdesign til Huawei, fortæller anonyme kilder til nyhedsbureauet.
Synopsys bekræftede også i december, at selskabet havde modtaget en stævning for transaktioner med visse kinesiske selskaber, men det amerikanske selskab oplyste ved den lejlighed ikke nærmere, hvad det drejede sig om.
Huawei truer svenske myndigheder med at indbringe sag for EU-domstolen
Huawei tjener rekordmange penge trods fortsatte kvaler i USA