Danskerne ønsker i høj grad, at økonomi bliver et tema i valgkampen, som har været i gang siden onsdag. Det fremgår af en undersøgelse, som analysehuset Wilke har lavet for Watch Medier.

Næstefter sundhed/forebyggelse er økonomi det tema, som flest danskere ser som valgkampens vigtigste temaer.

”Det er ikke sådan, at de store temaer i en valgkamp hænger sammen med noget, der sker i virkeligheden. Ved sidste valgkamp var klima et stort tema, selvom klimaet ikke var blevet mærkbart dårligere lige på det tidspunkt. Men når det går dårligt med økonomien, så fylder det altid i en valgkamp,” siger valgforsker og professor ved Aarhus Universitet Rune Stubager.

Han forklarer, at forskerne har kigget på valgtemaer helt tilbage til 1971, som viser, at økonomi særligt i 1970’erne og 1980’erne var højt på dagsordenen.

”Når det går bedre i økonomien, er det i stedet velfærdsspørgsmål, der fylder meget. Så det er helt efter bogen, at danskernes fokus er flyttet over på økonomi. Det så vi også i 2011 lige efter finanskrisen,” siger Rune Stubager.

Alting stiger

Når 12 økologiske æg pludselig koster 57 kr. i Brugsen, der skal en plovmand til for at fylde familiebilen, og medierne nærmest flyder med tips til at spare på energien, er det ikke så mærkeligt, at danskerne er begyndt at interessere sig mere for økonomi.

”Det er lidt ligesom Maslows behovspyramide. Når det basale er dækket, og man er tryg i sit eget liv, så har vi bedre overskud til at kigge lidt ud i verden og f.eks. interesserere os for klima. Men i øjeblikket er mange rent faktisk ramt på de basale behov. Mange er udfordret på den helt basale økonomi, og det er kommet pludseligt,” siger privatøkonom i PFA Camilla Schjølin Poulsen.

At basale ting i en husholdning pludselig er steget voldsomt i pris, udhuler ikke alene husholdningernes økonomi, det skaber også utryghed.

”Koblet sammen med at vi nu i en længere periode har set faldende værdipapirer, boligpriser, der sætter sig, og både de faste og variable renter på boliglån stige, giver det noget bekymring. Det gode er, at beskæftigelsen er høj, og at vi generelt kommer fra et godt udgangspunkt, men det ændrer ikke på følelsen af, at vi er blevet taget med bukserne nede,” siger Camilla Schjølin Poulsen.

Hun peger på, at for mange – også voksne danskere – har ordet inflation indtil for nylig været noget, der skulle bruges fremmedordbog for at forstå.

”Og så lige pludselig er vi blevet ramt med stor kraft. Det har givet en form for chok,” siger privatøkonomen.

Mere i vente

Selvstændig forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen peger, ligesom Camilla Schjølin Poulsen, på, at vi formentlig kun har set toppen af isbjerget. Forandringerne er kommet hurtigt, og alle bliver ramt. For selvom der er forskel på, hvor hårdt en husstand med et gasfyr bliver ramt sammenlignet med en husstand med fjernvarme, så bliver alle ramt.

”Det er voldsomt, og jeg kan godt forstå, at folk er bekymrede - både for egen og Danmarks økonomi. Henne i børnehaven og på plejehjemmet skal de jo også bruge energi, så driftsudgifterne stiger alle steder,” siger Ann Lehmann Erichsen.

Hun forudser, at vinteren kan byde på reel ”energifattigdom”, hvor husstande ikke har råd til at varme boligen op eller betale for at have fryseren kørende. Et fænomen, der er kendt andre steder i Europa, hvor en kombination af dårligt isolerede boliger, lave indkomster og høje energipriser før har sendt millioner af europæere ud i energifattigdom, som nu også kan ramme danskere.

”Det her kan blive meget, meget værre end finanskrisen. For dem, der havde fast job, var finanskrisen lidt en nedtur på første klasse, men den her krise rammer alle husholdninger,” siger Ann Lehmann Erichsen.

Gennemsnitligt er de danske husholdninger dog stadig velpolstrede. Ved udgangen af august havde danskerne samlet 1076,4 mia. kr. stående på forskellige konti i landets banker. Det er et lille fald i forhold til 1076,4 mia. kr. i juli og 1,1 mia. kr, under rekorden fra april i år, hvor samlede indlån løb op i 1077,3 mia. kr. Også pensionsformuen er skrumpet med samlet 544 mia. kr. i årets første halve år, men er dog stadig på 3923 mia. kr., viser de seneste tal fra nationalbanken.

”Det er rigtigt, at nogle stadig er godt polstret. Man skal bare huske på, at det er skævt fordelt. Halvdelen af alle danskere har ikke noget særligt,” siger Ann Lehmann Erichsen og peger på, at tendenserne med, at danskerne køber mindre og billigere ind, allerede er slået igennem.

Svier til siddende regering

Ifølge valgforsker og professor ved institut for Statskundskab på Københavns Universitet Kasper Møller Hansen vil skylden for en økonomisk trængt periode som udgangspunkt klæbe til den siddende regering.

”Psykologien vil være: I har siddet ved roret, I har ansvaret,” siger Kasper Møller Hansen.

Han bemærker, at vælgerne generelt er gode til at straffe, men dårlige til at belønne og ikke nødvendigvis særlig fair i deres dom.

Den analyse støtter Rune Stubager. Begge valgforskere peger på, at regeringen med Mette Frederiksen i spidsen med rette vil kunne pege på, at inflationen er kommet udefra.

”Hun vil kunne sige, at den er her på grund af Putins krig i Ukraine. Det er jo indiskutabelt rigtigt. Noget er måske også eftervirkninger af corona-hjælpepakker, men det kan oppositionen ikke bruge til så meget, for dem var de selv tilhængere af,” siger Rune Stubager.

”Det bliver vigtigt for statsministeren at fortælle, at vi går bedre ind i det her end eksempelvis svenskerne og tyskerne. På den baggrund kan hun sige, at ja, det er ikke godt, men det er dog bedre end hos dem og dem,” siger Kasper Møller Hansen.

Hvis alt andet er lige, så har borgerlige partier en fordel, når det handler om økonomi, fortæller valgforskerne.

”De borgerlige partier anses for at være bedst til at håndtere spørgsmål omkring økonomi. Så når økonomien fylder meget på dagsordenen, er både den ene og den anden mekanisme til fordel for de borgerlige,” siger Rune Stubager og peger i samme åndedrag på, at alt sjældent er lige.

Umiddelbart ser han sundhed, økonomi, klima og forholdet mellem land og by som store temaer i valgkampen.

”Måske også integration, men det er jo også blevet vendt lidt på hovedet med modtagelsen af flygtninge fra Ukraine,” siger valgforskeren.

Ann Lehman Erichsen peger på, at uanset hvordan valget ender, så står en kommende regering med en stor udfordring.

”Det bliver en utaknemmelig opgave, for der skal træffes ret upopulære beslutninger for at komme igennem,” siger hun.