Den offentlige sektor kunne skubbe meget kraftigere på den grønne omstilling, hvis myndighederne tog grønne indkøb mere seriøst - men der stilles ikke nok grønne krav, og derfor taber man store muligheder på gulvet.

Sådan lyder den bastante udmelding fra IBM-chef Thomas Kovsted, der forholder sig uforstående overfor den måde, offentlige indkøb af it- og it-ydelser købes ind på.

”Problemet er kæmpestort. Hvis vi ønsker at skabe et grøn og bæredygtigt samfund, så bør det offentlige Danmark deltage endnu mere aktivt og meget gerne også via en ny indkøbsmodel, der kan sikre, at bæredygtighed og grøn omstilling tænkes ind i offentligt indkøb - med en helt anden seriøsitet,” siger IBM-chefen til ITWatch.

IBM er blandt de virksomheder, der arbejder aktivt for at skabe en mere grøn profil på it-området og både Thomas Kovsted og hans forgænger, Henrik Bodskov, har gjort sig til talsmænd for, at teknologi skal sættes mere aktivt i spil for at nå grønne mål.

Bruger ikke muskler nok

Derfor undrer han sig over, at det offentliges stærke indkøbsmuskler ikke spændes mere for at få skubbet flere grønne løsninger over disken.

”Når vi byder på et offentligt udbud i dag, stilles der en række specifikke tekniske krav og krav til pris, mens krav om dokumenteret grøn effekt ikke er en del af evalueringen. I dag skal vi kun leve op til nogle bløde, grønne forudsætninger, på samme måde som vi skal leve op til nogle CSR-krav, mens dokumenteret grøn effekt ikke er et specifikt evalueringskrav,” forklarer IBM-chefen.

Han fortsætter:

*Man kan undre sig over, at energieffektivitet for eksempel ikke bliver vægtet på linje med pris og kvalitet. Der kunne være store gevinster at hente for samfundet på energiforbrug og CO2-udledning, hvis det offentlige begyndte at stille specifikke krav hertil i deres udbud,” siger han.

Det har ellers i en årrække været fokus på at gøre it-branchen mere grøn. Blandt mange har Atea-chef Kathrine Forsberg søsat en grøn strategi hos den store distributør, ligesom SKI-aftalerne nu også snart rummer genbrugsprodukter - og udfordringen om at gøre it- og teknologivirksomhederne mere grønne er det seneste år blevet skærpet, efterhånden som energipriserne er banket opad.

Men der sker slet ikke nok, mener IBM-chefen.

”Hvis det offentlige vælger den ene serverstruktur frem for den anden, kan der være 75 procent energieffektivitet til forskel. Af den grund kan det synes mærkværdigt, at der alene lægges vægt på tekniske og økonomiske krav, når det offentlige vælger leverandør. Burde dokumenteret energieffektivt og CO2-udledning ikke også spille en vægtet rolle?,” spørger han retorisk.

Men hvor ligger ansvaret - skal leverandørerne også tænke grønt uden at det offentlige egentlig beder om det, eller er det alene myndighederne, der skal blive bedre?

”Ligesom der på mange andre parametre er forskel på leverandører, så er nogle leverandører i dag meget længere fremme med udviklingen af grønne løsninger end andre. Desværre har vi en offentlig sektor, der i deres indkøbsprocesser og valg af løsninger, ikke synes at have nok fokus på grøn teknologi og dermed ikke understøtter innovationen på det her område,” siger han.

Han tilføjer:

”Det er vores opfattelse, at vi her deler holdning med en række andre større tech-leverandører. Det synes derfor ikke at være på leverandørsiden, at det halter.”

Men hvad kan myndighederne gøre på bæredygtighed, når de samtidig er forpligtet til at købe billigst muligt ind?

”Bæredygtighed behøver ikke at være dyrere. Men den bæredygtige løsning kan godt være en anden løsning end den, der specifikt bliver efterspurgt i udbuddet. Når det offentlige genudbyder løsninger, så bliver kravene ofte ikke gentænkt – og det kan virke hæmmende for innovation – og for en grøn omstilling,” siger han.

”De offentlige instanser synes jo grundlæggende at være enige med os i behovet for at gentænke indkøbsmodellen. Vi møder faktisk stor forståelse og interesse. Der sker bare ikke så meget. Så vi efterlyser en større forandringskraft i form af mere innovation og handling på det her område,” siger IBM-chefen.

Grøn it breder sig alligevel

Mens mange it- og televirksomheder har fået øjnene op for nødvendigheden og ræsonnementet i eksempelvis at bygge solcelleparker og tænke i genbrug, har IBM over et par år forsøgt at sætte forskellige teknologier sammen, så de adresserer nogle mere komplekse kapacitetsproblemer. 

Det gælder blandt andet selskabets meget omtalte flagskib, Flexplatformen, hvor elselskaber og elforbrugere, eksempelvis Netto-kæden og Københavns kommunes ejendomme sammen deltager i et system, hvor forbruget af energi kan justeres automatisk, hvis det er nødvendigt. Det kan være i spidsbelastninger, hvor det er nødvendigt at skrue ned for forbruget - eksempelvis i frysedisken i Netto, der ikke tager skade af hæve temperaturen med nogle grader i en kortere periode, eller ventilationen i en ejendom, der godt kan tåle at køre langsommere i et par timer.

Deltagerne kan spare penge på elregningen ved at stille kapacitet til rådighed - og samtidig er systemet bedre gearet til at håndtere den mere svingende produktion af grøn energi.

Mens flexplatformen er et konkret eksempel på en helt ny løsning, har presset for at tænke bæredygtigt gennem flere år resulteret i løsninger, der generelt bruger mindre energi, eller er produceret grønnere. Det gælder mange steder, lige fra produktion af laptops til datacentre, hvor grøn omstilling ligefrem kan nedbringe omkostningerne så meget, at det bliver en konkurrencefordel.

IBM-chefens kritik retter sig dog mod, at det offentlige ikke eksplicit stiller krav om de grønneste løsninger til eksempelvis public clouds, storage eller andre væsentlige områder.