Storbritanniens største supermarkedskæde, Tesco, og den tyskejede discountkæde Aldi indfører nu rationering på en lang række grøntsager. Dermed følger kæderne i hælene på Asda og Morrisons, skriver The Guardian.
Kæderne meddelte onsdag, at man den kommende tid sætter begrænsninger på forbrugernes indkøb, således det eksempelvis kun bliver muligt at købe tre pakker med peberfrugt, agurker eller tomater per person.
Det er dårlige vejrhold i Sydeuropa og Nordafrika, der er forårsagende til varemangel og den deraf følgende rationeringen.
Også i Danmark har manglen på grøntsager ramt supermarkedskæderne, herunder både Coop og Rema 1000.
Til FødevareWatch fortæller kommunikationschef i Rema-kæden, Jonas Schrøder:
”Vi får lige nu både mindre leveringer, og størrelsen på afgrøderne er også mindre.”
Han kalder det videre ”ekstraordinært og ret voldsomt.”
Coops informationsdirektør, Lars Aarup, oplyser til FødevareWatch, at det hos dem i særdeleshed er peberfrugt, auberginer, squash og økologiske agurker, der er mangel på.
”Det drejer sig både om, at vi får mindre mængder, men også om at størrelserne på varerne er mindre pga. den manglende sol,” siger han.