Et globalt kapløb om kunstig intelligens er skudt i gang - og EU taber lige nu til USA og Kina, hvis erhvervsliv stormer derudaf.

Desværre er der ikke umiddelbar hjælp at hente i EU-Kommissionens nye lovforslag om kunstig intelligens. Tværtimod er der risiko for, at forslaget vil forværre europæiske virksomheders mulighed for at konkurrere med resten af verden.

Kunstig intelligens er for de fleste danskere et abstrakt begreb, selvom teknologien på mange måder har overtaget vores hverdag. Fra målrettede reklamer, der popper op, når du logger på Facebook, til kræftscannere, som med kunstig intelligens fanger farlige kræftknuder mere effektivt. Potentialet i kunstig intelligens er enormt – og det samme er vækstmulighederne for europæisk erhvervsliv.

Selvom teknologien allerede fylder meget, er lovgivningen stadig fraværende. Netop derfor har Kommissionen fremsat et lovforslag, som fastsætter en fælles ramme for at bruge kunstig intelligens. Formålet er at styrke tilliden til kunstig intelligens ved at sørge for, at blandt andet sikkerheden og personbeskyttelsen er i top.

Skader væksteventyret

Desværre risikerer nogle forslag i Kommissionens lovudspil at skade et europæisk væksteventyr drevet af kunstig intelligens som livgivende brændsel. Kommissionen lægger blandt andet op til at forbyde flere forskellige slags brug af kunstig intelligens, og at påbyde mange virksomheder bureaukratiske krumspring for overhovedet at kunne benytte teknologien.

Den selvsamme Kommission har det ellers som erklæret mål at gøde den digitale jord i EU, så erhvervslivet kan konkurrere med tech-kæmperne i Kina og USA. Men de nye regler for brugen af kunstig intelligens kan underminere det selvsamme mål ved at drukne erhvervslivet i administrative byrder. Og det skal vi for alt i verden undgå.

Derfor har Venstre i Europa-Parlamentet arbejdet for at luge tidslerne ud af lovforslaget.

Undgå bureaukrati

For eksempel skal de administrative krav for virksomheder, som bruger kunstig intelligens, begrænses så meget som muligt. Det nye lovforslag fastsætter forskellige krav til varierende brug af kunstig intelligens, og her er det afgørende, at virksomheder, hvis brug af teknologien ikke udgør en risiko for brud på fundamentale rettigheder for europæere, undgår unødvendigt bureaukrati.

Dernæst skal vi give erhvervslivet mulighed for at eksperimentere med brugen af kunstig intelligens. F.eks. ved at etablere frirum for innovation, såkaldte regulatoriske ”sandboxes”, hvor virksomheder får lejlighed til at teste nye teknologier i den virkelige verden – uden at blive begrænset af bureaukrati. Især skal start-ups samt små og mellemstore virksomheder have ideelle muligheder for at udforske innovative løsninger.

Lovforslaget er på mange måder essentielt for at skabe fælles regler for brugen af kunstig intelligens, men vi skal samtidig garantere vores erhvervsliv et blomstrende miljø for innovation. Netop dét arbejder Venstre for i Europa-Parlamentet, som lige nu forhandler om vores indspark til den fremtidige lovgivning.