Zealand Pharma forventer at have sikkerhed for sine penge i krakket bank

Den amerikanske regering har kastet en redningskrans til Silicon Valley Bank og dermed til danske Zealand Pharmas millionindskud i banklen.
Danske Zealand Pharma har et stort indestående i Silicon Valley Bank. | Foto: Zealand Pharma / Pr
Danske Zealand Pharma har et stort indestående i Silicon Valley Bank. | Foto: Zealand Pharma / Pr

Søndag aften havde Zealand Pharma sin tvivl, om biotekselskabet ville gense de 162,6 mio. kr., selskabet havde i den nu krakkede Silicon Valley Bank. 

Men nu føler selskabet sig fortrøstningsfuld, meddeler Zealand Pharma i en børsmeddelelse mandag morgen. 

Årsagen skal findes i den redningskrans, Myndigheden Det Føderale Indskudsforsikringsselskab (FDIC) og USA’s Centralbank i samarbejde med USA’s præsident, Joe Biden, har kastet natten til mandag.

I en fælles erklæring skriver de tre instanser, at alle kunder vil få adgang til konti og penge, både sikrede og usikrede, i dag mandag. 

Det får Zealand Pharma til at føle sig sikker på, at selskabet får sine penge igen. 

”Zealand forventer at få alle sine indskud i SVB tilbage mandag den 13. marts. Dette omfatter både forsikrede og ikke-forsikrede indskud,” skriver Zealand Pharma i børsmeddelelsen. 

Pr. 10. marts 2023 havde Zealand Pharma likvide beholdninger og omsættelige værdipapirer på i alt 1.071,4 mio. kr., inkl. indlånene i Silicon Valley Bank. De 162,6 mio. kr., svarer således til 15 pct. af hele Zealand Pharmas likviditet. 

Mandag morgen har den britiske bank HSBC købt Silicon Valley Banks aktiviteter i Storbritannien for én pund. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter