Vrede stilladsarbejdere blokerede indgangen til Fjernvarme Fyn

Ifølge stilladsarbejderne får de ansatte hos et lettisk stilladsfirma, der lige nu arbejder på selskabets kraftvarmeværk, Fynsværket, ikke overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår.
Foto: PR / Fjernvarme Fyn
Foto: PR / Fjernvarme Fyn

Omkring 60 stilladsarbejdere fra hele landet blokerede fredag morgen og formiddag alle ind -og udgange hos affaldsselskabet Fjernvarme Fyn i Odense. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Blokaden –der betød, at renovationsbiler frem til omkring klokken 14 ikke kunne levere affald til forbrændingsanlægget Odense Kraftvarmeværk – skyldtes, at stilladsarbejderne mente, at det lettiske stilladsfirma Sia Stellas, som Fjernvarme Fyn har til at arbejde for sig, ikke tilbyder ordenlige løn- og arbejdsvilkår til sine ansatte.

Ifølge mediet forsøgte Fjernvarme Fyns direktør, Jan Strømvig, at komme i dialog med stilladsarbejderne for at få nogle af renovationsbilerne forbi blokaden. 

”Det er en ulovlig blokade af virksomheden, og det er da til stor gene for os på Fjernvarme Fyn, da vi har rigtig meget trafik ind og ud af pladsen. Der kommer skraldebiler ind til affaldsforbrændingen, medarbejdere skal ud og ind, og vi har servicebiler, der skal lave service på anlæg, så det er et stort problem,” sagde direktøren til Fyens Stiftstidende.

Tilbage i foråret sidste år demonstrerede stilladsarbejder også mod dårlige løn- og arbejdsvilkår hos et polsk stilladsfirma på Fjernvarme Fyn. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter