Nordisk Tiktok-chef er bekymret for danske mediers ryk fra platformen

Tiktok mener ikke, at der er grund til bekymring for brugeres datasikkerhed. At flere danske medier har slukket for deres tilstedeværelse på platformen kan til gengæld være et problem, lyder det.
”Jeg mener frem for alt, at det vil være et problem for den åbne samtale i Danmark, og det er vigtigt, at etablerede medier også findes på den platform, hvor så mange unge er til stede,” siger Christine Grahn, som er head of governmental relations hos TikTok, til Politiken. | Foto: Matt Slocum/AP/Ritzau Scanpix
”Jeg mener frem for alt, at det vil være et problem for den åbne samtale i Danmark, og det er vigtigt, at etablerede medier også findes på den platform, hvor så mange unge er til stede,” siger Christine Grahn, som er head of governmental relations hos TikTok, til Politiken. | Foto: Matt Slocum/AP/Ritzau Scanpix

Det er et problem for den demokratiske samtale i Danmark, at medier lukker ned for brug af Tiktok, mener platformens nordiske chef. Det skriver Politiken.

Christine Grahn, som er head of governmental relations hos TikTok i Norden, udtaler til avisen, at amerikanske og europæiske myndigheders bekymringer for, hvordan brugeres data eventuelt kan blive delt med det kinesiske styre, bygger på misforståelser. 

Den nordiske Tiktok-chef mener til gengæld, at det er bekymrende, hvis danske medier ikke vil være på platformen.

”Jeg mener frem for alt, at det vil være et problem for den åbne samtale i Danmark, og det er vigtigt, at etablerede medier også findes på den platform, hvor så mange unge er til stede. Også for at skabe endnu mere stærkt, lokalt indhold,” siger hun til Politiken.

I Danmark har Center for Cybersikkerhed frarådet ansatte i staten at have appen installeret på tjenstlige enheder med en advarsel om, at brugeres data ikke er sikret. Statsministeriet har forbudt ansatte at have Tiktok på tjenestetelefoner og flere danske medier har skærpet opmærksomheden på platformen - dog uden at fjerne sig fra den.

DR har til gengæld droppet at lægge indhold på platformen og fraråder samtlige medarbejdere i organisationen at downloade og bruge appen på deres arbejdstelefoner, mens JFM har orienteret sine medarbejdere om, at det fremover ikke er tilladt at have Tiktok installeret på deres arbejdstelefoner. TV 2 genbesøger pt. sin risikovurdering af mediet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også