Work smarter, not harder. Hvis vi skal opretholde vores levestandard og samtidig nå i mål med bl.a. grøn omstilling og imødekomme den demografiske udvikling, så kræver det, at vi optimerer brugen af vores ressourcer.

En vej til bedre ressourceudnyttelse er konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver. Når det offentlige sender opgaver i udbud, altså konkurrenceudsætter, er det den leverandør, der kan tilbyde den bedste løsning til prisen, som vinder opgaven. Det er positivt, fordi sund konkurrence om at levere de bedste løsninger betyder, at vi som samfund får det bedste og mest for pengene – uanset om det er en privat eller offentlig aktør, der vinder opgaven.

Det offentlige forbrug er steget støt siden 2000, hvilket ofte tilskrives den demografiske udvikling, fordi der er flere ældre med større behov for sundhed og pleje. Det er dog en sandhed med modifikationer. Ifølge Danmarks Statistik og Finansministeriet er det offentlige forbrug steget markant mere, end hvad der kan forklares af ændret demografi. Siden år 2000 er det offentlige forbrug steget med 36 pct., mens det demografisk træk er steget med 11 pct. Med andre ord har man siden 2000 fra politisk side prioriteret øget offentlig service til danskerne.

Eftersom den demografiske udvikling ikke alene kan forklare stigningen i det offentlige forbrug, burde danskerne til gengæld kunne mærke et løft i kvaliteten af velfærden, da der er blevet tilført flere ressourcer. Det kan bl.a. fremhæves, at der siden 2019 er blevet ansat ca. 13.000 ekstra medarbejdere i de danske kommuner heraf ca. 6.000 inden for social og sundhed.

Tilbud er blevet værre

Til trods for flere ansatte viser en analyse foretaget af Dansk Erhverv, at kun fem procent mener, at de borgernære tilbud i perioden 2019-2022 er blevet bedre trods flere ansatte. Derimod mener 35 procent, at servicen i de borgernære tilbud er blevet værre.

Vi ved, at kommunerne gør et fantastisk stykke arbejde for borgerne, men når det ikke kan mærkes i den brede befolkning, så er det på tide at ryste (penge)posen.

Kommunerne har konkurrenceegnede opgaver for ca. 247 milliarder kr. om året, og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har netop udgivet deres årlige Status for Offentlig Konkurrence, der viser, at kun hver fjerde (26,9 pct.) af de udbudsegnede opgaver i kommunen konkurrenceudsættes. Niveauet har været ca. det samme i mange år, og man kan derfor godt tale om, at kommunernes konkurrenceudsættelse står i stampe.

På den anden side viser en befolkningsundersøgelse af Dansk Erhverv, at 37 pct. af danskerne ønsker mere konkurrenceudsættelse i deres kommune, mens kun 8 pct. ønsker mindre. Det er glædeligt, at danskerne ønsker, at flere opgaver udsættes for sund konkurrence, da det bidrager positivt til samfundsøkonomien og den enkelte.

Konkurrence er sund fornuft

Øget konkurrence sikrer, at kvalitet og pris har det rigtige forhold, og det kan mærkes på den service, borgerne modtager i det daglige. Samtidig medfører konkurrence, at den offentlige sektor er nødsaget til at produktivitetsforbedre ved f.eks. at skære ned på administration og dokumentation for at kunne konkurrere om forholdet mellem pris og kvalitet. 

Som befolkningsundersøgelsen viser, er danskerne slet ikke så bange for konkurrenceudsættelse, som man indimellem kan få indtrykket af. Det skal vi lytte til – det er ganske enkelt sund fornuft at overveje, om ikke de begrænsede ressourcer, vi har, kan bruges bedre, hvis vi både vil have råd til f.eks. grøn omstilling, flere ældre og flere kronikere.