Mens NemID stille og roligt lakker mod enden, lakker enden stille og roligt længere og længere væk. Således får virksomheder og organisationer nu yderligere fire måneder til at udskifte NemID til erhverv med MitID Erhverv, der nu først udfases endegyldigt den 31. oktober.
Det var ellers planlagt, at NemID til erhverv skulle være lukket ned den 30. juni samtidig med udfasningen af NemID til private. Men det bliver altså nu udskudt.
Samtidig kommer styrelsen samtidig med en ny melding til private borgere.
Tidligere har beskeden lydt at: ”30. juni 2023 lukker NemID. Efter denne dato kan du ikke længere bruge NemID. Brug MitID allerede nu”.
Nu ændres beskeden til de private brugere til, at: ”Borgere bør efter 30. juni anvende MitID. Frem mod den 31. oktober 2023 vil færre og færre digitale selvbetjeningsløsninger modtage login med NemID, ligesom man ikke kan få support til NemID.”
Det skriver styrelsen på sin hjemmeside