Mere end en tredjedel af alle jobsopslag inden for restaurationsbranchen - nærmere specifikt 37 pct. - ender i Nordjylland med enten ingen ny medarbejder, eller at restauranten må gå på kompromis i sin ansættelse.
Det viser nye tal fra Styrelsen fra Arbejdsmarked og Rekruttering ifølge Nordjyske.
Det betyder med andre ord, at to ud af tre hoteller og restauranter må vinke farvel til yderligere omsætning grundet medarbejdermangel, skriver avisen med henvisning til Jacob Devantier Severinsen, der ejer restauranten Vestvendt i Tranum og hver mandag og tirsdag må holde lukket, fordi der mangler hænder.
Han udtaler til Nordjyske:
”Jeg går selvfølgelig glip af penge, men mit mål er ikke at tjene styrtende på det her, men det vil da være fedt, hvis det kan løbe rundt året rundt, og jeg også kan få en lille løn selv.”
Ser man overordnet på branchen, er antallet af elever på grundforløbet på gastronom-, receptionist- og tjeneruddannelsen ifølge tal fra brancheorganisationen Horesta faldet med 47 pct.