Naturlov overlever tæt afstemning i EU's miljøudvalg

Blandt andre EU-Parlamentets konservative har ønsket at sløjfe omdiskuteret lov om naturgenopretning.
Foto: Ox2
Foto: Ox2
AF RITZAU

EU-Parlamentets miljøudvalg har torsdag morgen afvist et forslag om at skrotte en kommende lov om naturgenopretning.

Dermed overlever loven, hvad der kunne have været et dødsstød.

Det er blandt andet den konservative gruppe i parlamentet, der har ønsket, at loven helt skulle droppes.

Det lykkedes dog ikke at skaffe den nødvendige opbakning.

44 udvalgsmedlemmer stemte for at afvise loven, mens 44 stemte imod. Ved stemmelighed forkastes forslaget, så blot en enkelt stemme kunne altså have rykket resultatet.

Naturgenopretningsloven er en del af EU’s klimapakke. Den skal sikre, at mindst 20 procent af den europæiske natur genoprettes inden 2030.

Den er et helt essentielt værktøj til at nå EU’s mål for klima og biodiversitet, siger lovens fortalere.

Kritikere har omvendt peget på, at loven kan være til hindring for både landbrug, fiskeri og muligheder for at opstille blandt andet vindmøller.

Blandt lovens støtter er Kira Marie Peter-Hansen, som repræsenterer SF i parlamentet.

”Jeg er helt vildt lettet,” siger hun kort tid efter afstemningen.

”Men det er også en bittersød følelse. For det burde jo være åbenlyst, at vi skal sikre vores natur.”

Det sker ofte, at der stilles forslag om at afvise love i både udvalgene, og når hele parlamentet stemmer.

Men et afvisningsforslag fra de konservative, parlamentets største gruppe, er en sjældenhed.

”Den her lov er blevet et symbol for den konservative gruppe på alt det, der er galt med de onde, dumme klimatosser, der gerne vil gøre noget godt for kloden,” siger Kira Marie Peter-Hansen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter