STRASBOURG – Der er behov for et opgør med skattesvindel i Europa. Og står det til europaparlamentariker Niels Fuglsang (S) er han klar til at agere løftestang for at få det sat igang.

”Vi har brug for at der kommer bedre regler, så man ikke bare kan have bankhemmeligheder i små sorte kasser,” siger Niels Fuglsang til PolicyWatch. 

Den danske EU-politiker har over det seneste halve år været en af arkitekterne bag et nyt fælles opråb på tværs af Europa-Parlamentet med afsæt i den såkaldte Pandora Papers-sag fra 2021. 

Den fælles resolution blev tidligere på måneden blåstemplet af det samlede Europa-Parlament med et omfattende flertal, hvor der bl.a. kræves stærkere strømlining og skattekontrol på tværs af Europa og nye reformer til at tage et livtag med brugen af skuffeselskaber og offshore konti til at skatteunddragelse. 

Selv peger den danske politiker på bedre europæisk regulering til at sikre klarhed omkring bl.a. såkaldt ”beneficial ownership”, dvs. hvem der reelt ejer selskaber, og informationsudveksling mellem myndigheder, lande og pengeinstitutter. 

Begge er områder, som i Fulgsangs optik har fået mere momentum efter skatteskandaler som Panama Papers og Pandora Papers har udstillet, hvordan milliarder af kroner gennem suspekte skuffeselskaber kanaliseres i skattely rundt om i verden. 

I dag oplever han efter eget udsagn nye signaler fra EU’s økonomi-kommissær, Paolo Gentiloni, om at se på et opgør med EU’s regler om skatteunddragelse. 

”Gentiloni vil gerne se på dette her, men har også sine egne magtkampe i Kommissionen. Han har brug for alt den støtte, han kan få – og det vi kræver i Europa-Parlamentet, kan forhåbentligt stille ham stærkere,” sige Niels Fuglsang. 

Omfanget af problemet giver imidlertid den danske politiker forhåbning om, at der indenfor det kommende vil være skabt et forhandlingsrum på et europæiske skatteunddragelsesopgør. 

”Det er et stort brød, som vi skal have slået op – men det er et brød, som vi bliver nødt til at begynde at få bagt,” siger han. 

Danmark jagter fortsat milliarder

Tonerne fra det europæiske lovgivningssystem kommer efter sager som Lux Leaks, Pandora Paper – der udgjorde bagtæppet for Niels Fuglsangs seneste lovarbejde – og Panama Papers i årevis har udstillet de omfattende og systematiske omgåelser af de europæiske skatteregler. 

Som PolicyWatch for nylig kunne fortælle, arbejder Skattestyrelsen netop nu med inddrivelsen de 433 mio. kr., som er blevet unddraget alene i Panama Papers sagen. 

Den omfattende skattesag så dagens lys, da journalister i 2016 kunne dokumentere hvordan magteliten og privatpersoner i årevis kunne kanalisere millioner af kroner i skattely gennem skuffeselskaber og sindrige skattekonstruktioner med bistand fra det panamanske advokatfirma Mossack Fonseca. 

Gennem de seneste seks år har Skattestyrelsen rejst sager mod i alt 115 og 83 selskaber. Indtil videre har de danske myndigheder fået medhold i samtlige sager, og forventer også at få hentet størstedelen af de 433 mio. kr. hjem til statskassen. 

”Det kan være rådgiverne, vi fremsætter erstatningskrav overfor. Hvis ikke personen kan betale, kan vi gå videre til dem, der har hjulpet dem,” sagde Kim Tolstrup, underdirektør i Skattestyrelsen med ansvar for international skatteunddragelse, til PolicyWatch.

Lignende takter har man sat andre steder i Europa, hvor det samlede beløb til inddrivelse i 2021 var på over 9 mia. kr. 

Her havde blandt andet Tyskland inddrevet over 1,35 mia. kr., Spanien havde inddrevet ca. 1,5 mia. kr., Frankrig omtrent 985 mio. kr., mens Norge havde hentet tilgodehavender for godt og vel 235 mio. kr. 

Kan have lange udsigter

Selvom Europa-Parlamentet i midten af juni har efterspurgt stærkere skatteregler, kan der i EU’s magtkorridorer være langt fra en rapport som Niels Fuglsangs til reel lovgivning. 

Godt nok har Europa-Parlamentet blåstemplet et samlet opråb – kendt som en såkaldt egeninitiativ-rapport – med et stort flertal på 465 stemmer for, 3 imod og 36 ubesluttede. I praksis har egeninitiativ-rapporter dog ikke en bindende virkning. 

De sender grundlæggende et signal til bl.a. unionens centrale embedsværk, Europa-Kommissionen, som dog ikke er påkrævet at skulle munde ud i konkret lovgivning. Til PolicyWatch anerkender Fuglsang også i dag, at hans appel kan ende med at falde for døve øre. 

Selv håber han dog på, at det politiske momentum, som han er med til at vise, kan blive en trædesten til et nyt livtag på området. 

”Jeg kan jo ikke tvinge Kommissionen til at gøre noget, men vi her prøve at lægge pres på, så de forhåbentligt i hvert fald begynder at analysere behovet,” siger Niels Fuglsang. 

Hvornår forventer du reelt, at man vil kunne se det i den virkelige verden?

”Jeg håber selvfølgelig, at Kommissionen går i gang med det samme. Men ideelt set ville det være indenfor et halvt til et helt år,” svarer han.