Sag om skattesnyd kan først afgøres tre år efter tiltale

Mangel på ressourcer hos anklagemyndigheden er en del af forklaringen på, at en omfattende sag om skattesnyd først kommer for retten i 2024. Antallet af retsmøder er nu skåret ned til 55. 
Oprindeligt var det aftalt, at den såkaldte hovedforhandling i Retten i Roskilde kunne begynde i 2022, men anklagemyndigheden måtte aflyse, fordi andre store og mere hastende sager om personfarlig kriminalitet var opstået. | Foto: Domstolsstyrelsen
Oprindeligt var det aftalt, at den såkaldte hovedforhandling i Retten i Roskilde kunne begynde i 2022, men anklagemyndigheden måtte aflyse, fordi andre store og mere hastende sager om personfarlig kriminalitet var opstået. | Foto: Domstolsstyrelsen
af ritzau

Et anklageskrift af enormt omfang var i februar 2021 klar fra Midt- og Vestsjællands Politi. Godt 850 borgere var blevet assisteret af en 33-årig kvinde til at snyde i skat, lød det. Igen og igen havde hun på TastSelv opgivet forkerte tal, blev det hævdet.

Men påstanden vil hænge i luften i lang tid, for der vil været gået tre et halvt år, når Retten i Roskilde afsiger dom i sagen.

Det står klart efter et telefonisk retsmøde forleden om sagens tilrettelæggelse.

Retten oplyser, at der er afsat 55 retsmøder fra januar 2024 og frem til september 2024. Planen er kommet på plads efter et langvarigt forløb, som til dels skyldes mangel på ressourcer hos anklagemyndigheden.

Her har man senest besluttet at mindske belastningen af retten. Det er ikke nødvendigt at føre samtlige 850 borgere som vidner, og på den måde er antallet af retsmøder skåret ned, oplyser advokaturchef Susanne Bæk Nielsen.

”Vi har genvurderet sagen og har fravalgt vidneførsel i mange af de beløbsmæssigt mindre forhold og vil i vidt omfang have bevisførelse gennem dokumentation,” siger Susanne Bæk Nielsen.

Sidste år sagde hun til Ritzau om forsinkelsen, at det har været ”et ærgerligt forløb for alle parter”.

Mere hastende sager

Oprindeligt var det aftalt, at den såkaldte hovedforhandling i retten kunne begynde i 2022, men anklagemyndigheden måtte aflyse, fordi andre store og mere hastende sager om personfarlig kriminalitet var opstået.

Den tiltalte kvindes forsvarer har oplyst, at der undervejs har været skiftende meldinger fra anklagemyndigheden.

”Jeg tror aldrig, jeg har oplevet et lignende forløb,” har advokat Janus Malcolm Pedersen sagt.

Tiltalen drejer sig om skattesvindel fra 2014 og frem til 2018. På computeren skal kvinden på vegne af de mange personer bevidst have opgivet urigtige oplysninger om renteudgifter, negativ kapitalindkomst, befordring og andet. Det samlede beløb er cirka 12 mio. kroner.

Kvinden nægter sig skyldig.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter