Kunstig intelligens vil få en central plads i mediernes økosystem, og det er derfor nødvendigt at tage stilling til, hvordan rammerne for mediestøtte kan tilpasses denne nye virkelighed. Sådan skriver de tre medlemmer af Medienævnet Sofie Hvitved, Camilla Mehlsen og Vibeke Borberg, der er forperson i nævnet, i en kronik i Jyllands-Posten. 

Medienævnet behandler ansøgninger om redaktionel produktionstøtte og tilskud til etablering og udvikling af nyhedsmedier ud fra lov og bekendtgørelse om mediestøtte. Blandt kravene er, at ”mindst en sjettedel” af indholdet er ”selvstændigt journalistisk bearbejdet indhold.”

Mens Medienævnet derfor ikke for nuværende har juridisk hjemmel til at give mediestøtte til projekter, som udelukkende vil udgive indhold produceret af kunstig intelligens, er der ifølge medlemmerne ”ingen tvivl om”, at værktøjer som ChatGPT kommer til at spille en langt større rolle i det redaktionelle arbejde, og den udvikling bør rammerne for mediestøtte tage højde for, lyder det.

”Selv om ”robotjournalistik” uden menneskelig indblanding ikke kan få mediestøtte i sig selv, kan robotjournalistik indgå i projekter, der kan få mediestøtte. Så spørgsmålene, vi må stille os selv i den kommende tid, handler om, hvor meget menneskeligt input der skal til for at få mediestøtte,” skriver de i kronikken.

De uundgåelige spørgsmål lyder ifølge nævnsmedlemmer bl.a., hvordan andelene af menneskeligt og teknologisk input skal måles, og de lægger op til en offentlig og politisk debat om dette.