Retten i Aalborg evakueret efter bombetrussel

Fredag morgen har Nordjyllands Politi fået en anmeldelse om en bombetrussel mod Retten i Aalborg. (Opdateret)
Syv personer var i retten, da anmeldelsen kom, men de er alle evakueret. Det oplyser vagtchef Ole Buus fra Nordjyllands Politi. | Foto: Henning Bagger
Syv personer var i retten, da anmeldelsen kom, men de er alle evakueret. Det oplyser vagtchef Ole Buus fra Nordjyllands Politi. | Foto: Henning Bagger
af ritzau

Fredag morgen klokken 08.50 har Nordjyllands Politi fået en anmeldelse om en bombetrussel mod Retten i Aalborg.

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse, hvori vagtchef Ole Buus fortæller, at man ”ingen chancer” tager i forbindelse med sådan en anmeldelse.

”Vi sendte derfor straks adskillige patruljer frem til stedet for at undersøge de nærmere omstændigheder,” udtaler han i pressemeddelelsen.

Her fremgår det også, at politiet har afspærret et større område omkring retten, mens der bliver arbejdet på stedet.

”Det vil kunne skabe visse trafikforstyrrelser, mens vores arbejde pågår. Vi opfordrer derfor borgerne til så vidt muligt at holde sig væk området, så myndighederne kan arbejde uhindret,” tilføjer vagtchefen.

Ifølge politiet er rettens personale blevet evakueret.

Forsvarets ammunitionsrydningstjenesten – kendt som EOD – er tilkaldt, ligesom såkaldte sprængningshunde, der er hunde trænet til at kunne spore sprængstoffer, er på vej til stedet.

”Derfor kan vi ikke for nuværende udtale os nærmere om bombetruslens karakter. Det er for tidligt at blive konkrete, men vi kan oplyse, at vores opgave er at sikre området, genskabe trygheden og selvfølgelig undersøge de nærmere omstændigheder, herunder påbegynde en efterforskning efter mulige gerningspersoner,” siger Ole Buus.

Politiet forventer, at man vil være i området ”noget tid endnu”.

For tre uger siden var Retten i Aalborg også omdrejningspunkt for en bombetrussel, da en bombeattrap blev sendt til retten.

(Opdateret kl. 10.50 med flere oplysninger fra Nordjyllands Politi)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter