Ledende norsk politiker: ”Problemet er, at investorer ofte er mænd, som bruger sine penge på andre mænd”

Offentlige penge skal i højere grad fordeles på en ikke-diskriminerende måde, mener Guri Melby, leder af Venstre i Norge. 
De store penge går til mandsdominerede brancher som olie og gas, og det skal der laves om på, mener Guri Melby, leder af Venstre i Norge.
De store penge går til mandsdominerede brancher som olie og gas, og det skal der laves om på, mener Guri Melby, leder af Venstre i Norge.

Der skal være større forståelse for de udfordringer, kvindelige iværksættere har, og det kræver, at strømmen af penge til mandsdominerede brancher bliver omdirigeret.

Det fastslår Guri Melby, leder af det norske parti Venstre, over for MedWatch.no

”Lidt af problemet er, at investorer ofte er mænd, som bruger sine penge på andre mænd,” siger Guri Melby, der er tidligere videnskabs- og integrationsminister og siden 2020 har stået i spidsen for Venstre, der er søsterparti til Det Radikale Venstre i Danmark. 

”Jeg tror mange af de store penge i Norge er gået til mandsdominerede brancher som industri, olie og gas,” siger Melby. 

Hun vil gerne se flere kvindelige iværksættere. F.eks. life science-branchen, hvor der er mange kvindelige ansatte. Og hun lægger derfor op til at fordele offentlige midler anderledes. 

”Det er dem (mændene, red.), som sidder med kapitalen, og vi kan ikke bestemme, hvad de skal bruge pengene på. For at modvirke dette, så tænker jeg, at vi må sikre, at de offentlige midler bruges på en måde, som ikke er diskriminerende,” siger hun til MedWatch.no. 

Ifølge Melby vil Venstre satse mere på iværksættere, især inden for life science. 

”Vi tror potentialet i Norge er meget stort. Vores naboland Sverige ligger f.eks. langt foran os her. Det handler om at skabe det, vi skal leve af i fremtidens Norge,” siger Melby.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også