Klimaaktivister afbryder trafikken i Hamburg Lufthavn

Ifølge Bild er klimaaktivister fra gruppen ”Letzte Generation” brudt ind på landingsbaner i to lufthavne.
”Af sikkerhedsmæssige årsager er flytrafikken i øjeblikket indstillet, fordi uautoriserede personer har fået adgang til lufthavnens område,” meddeler den tyske lufthavn.
”Af sikkerhedsmæssige årsager er flytrafikken i øjeblikket indstillet, fordi uautoriserede personer har fået adgang til lufthavnens område,” meddeler den tyske lufthavn.
AF RITZAU

Klimaaktivister i Tyskland er torsdag morgen brudt ind på to lufthavnes landingsbaner for at afbryde flytrafikken.

I Hamburg oplyser lufthavnen på sin Twitter-profil, at al flytrafik er indstillet midlertidigt.

”Af sikkerhedsmæssige årsager er flytrafikken i øjeblikket indstillet, fordi uautoriserede personer har fået adgang til lufthavnens område,” skriver lufthavnen.

Klimaaktivister fra gruppen ”Letzte Generation” skriver på Twitter, at de står bag.

Ifølge den tyske avis Bild har aktivister også været på banen i lufthavnen i Düsseldorf. Her har tysk politi dog været på stedet for at håndtere aktivisterne.

På FlightRadar24, der er en hjemmeside, hvor man kan følge flytrafik, kan man se, at landingsbanerne i Düsseldorf igen er i brug.

Klimaaktivister fra gruppen ”Letzte Generation” skriver på Twitter, at de står bag.

”Vi protesterer imod regeringens manglende planlægning og lovbrud i klimakrisen,” skriver gruppen i et af opslagene.

I en video, der er lagt op, kan man se aktivister i orange veste, der på billeder og videoer tilsyneladende limer deres ene hånd til landingsbanerne.

I en af beskederne skriver gruppen, at aktionerne i Düsseldorf og Hamburg begge skal være begyndt klokken seks torsdag morgen.

Aktivisterne har ifølge Bild klippet et hul i hegnet til lufthavnenes områder og er gået i gennem. I Hamburg er de cyklet ind på landingsbanerne, mens de i Düsseldorf har tilgået dem til fods.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også