Gammel aftale kan give danske virksomheder adgang til indefrosne formuer i Rusland

En dansk-russisk aftale fra 1993 om beskyttelse mod ekspropriation er relevant at kigge på for alle danske virksomheder, der har fået eksproprieret værdier i Rusland, lyder det fra Dansk Industri.
Arkivfoto fra Carlsberg-tappehal i St. Petersborg i Rusland. | Foto: Stine Bidstrup
Arkivfoto fra Carlsberg-tappehal i St. Petersborg i Rusland. | Foto: Stine Bidstrup
af marketwire

En gammel aftale mellem Danmark og Rusland kan komme danske virksomheder, der har tabt milliarder i Rusland, til gode. Går man rettens vej med det, er der ingen vej tilbage.

Det skriver Jyllands-Posen Erhverv.

Aftalen mellem Rusland og Danmark er en bilateral investeringstraktat, der blev indgået i 1993. Den har til formål at sikre, at danske virksomheder ved ekspropriation/statsovertagelse. Virksomhederne skal ifølge aftalen have en ”omgående, fyldestgørende og effektiv erstatning”, som skal ”svare til værdien af den eksproprierede investering”.

”Investeringsbeskyttelsesaftalen er relevant at kigge på for alle virksomheder, der på en eller anden måde har fået eksproprieret deres investeringer i Rusland,” siger Peter Bay Kirkegaard, der er seniorchefkonsulent i erhvervsorganisationen Dansk Industri, til avisen. 

Han tvivler dog på, at Rusland, selv hvis de blev dømt til at kompensere de danske virksomheder, kommer til at betale.

God sag

Carlsberg har en god sag, mener Per Vestergaard Knudsen, der er ekspert i investeringsret og partner i advokatfirmaet DLA Piper.

”Hvis Carlsberg kan bevise, at Rusland direkte eller indirekte har overtaget kontrollen over Carlsbergs russiske virksomheder eller aktiver, og at der ikke er nogen udsigt til, at Carlsberg får kontrollen over virksomhederne eller aktiverne tilbage, så har Carlsberg en god sag,” siger Per Vestergaard Knudsen til avisen.

Endnu har ingen danske virksomheder anlagt sag mod Rusland, hvilket kan skyldes, at det kræver omhyggelige forhandlinger med modparten, inden der indledes en sag.

Carlsbergs globale kommunikationsdirektør, Tanja Frederiksen, har i et svar til Jyllands-Posten, udtrykt, at virksomheden overvejer alle muligheder, men ikke har yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter