TV 2 er tilbage i Rusland efter et års fravær

Tv-stationens udstyr blev tilbageholdt af tolderne i lufthavnen, og derfor har TV 2 lejet udstyr i Moskva.
TV 2 er tilbage i Rusland. | Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
TV 2 er tilbage i Rusland. | Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Af Ritzau

TV 2 er tilbage i Rusland for at lave historier om det land, som sidste år invaderede naboen Ukraine. Det skriver stationen på sin hjemmeside.

TV 2’s korrespondent Anders Lomholt og fotograf Anders Bach har været i Moskva siden mandag. Det er blot anden gang efter russernes invasion af Ukraine sidste år, at TV 2 er i Rusland.

Duoen har ifølge TV 2 ”fået lov til at rejse frit rundt og rapportere fra Rusland uden restriktioner eller krav fra de russiske myndigheder”.

”Vi er vant til at arbejde i lande med presseforhold, som er meget anderledes end i frie vestlige lande. Det vigtigste er her, at vi ikke er underlagt nogen forhåndscensur,” siger TV 2’s udlandschef, Jakob Vissing, til TV 2’s hjemmeside.

”Vi kan stille de spørgsmål, som vi vil, og tale med dem, der har lyst til at tale med os. Og det er altafgørende for at kunne rapportere objektivt,” siger han.

Han ser TV 2’s tilstedeværelse som en ”unik mulighed” for at dække forholdene i Rusland, da mange vestlige medier ikke har adgang til landet.

TV 2 valgte i marts 2022 at trække sig ud af Rusland. Det skete som en konsekvens af, at de russiske myndigheder strammede lovgivningen for journalisters arbejde gevaldigt.

Blandt andet betyder det, at det kan koste op til 15 års fængsel at sprede ”falske nyheder” om krigen i Ukraine.

Anders Lomholt, som nu er tilbage i Rusland, var i august sidste år sammen med andre vestlige journalister i Rusland. Dengang inviteret på en pressetur arrangeret af den russiske stat.

Det har ikke været uden problemer, at han er kommet tilbage til Rusland.

”Tolderne i lufthavnen tilbageholdt alt vores udstyr, fordi de ikke ville anerkende vores papirer og mistænkte dem for at være forfalskede,” siger Lomholt.

Han og fotografen rejste videre uden udstyret, og de måtte senere leje noget nyt udstyr i Moskva.

”Nogle fortæller os, at vi er blevet fanget i noget tilfældigt bureaukratisk rod. Andre siger, at det her er lige præcis den form for russisk chikane, som vestlige journalister udsættes for,” siger Lomholt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Photo: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter