AI-baserede hackerangreb forårsager virtuelle kidnapninger

Dugfrisk rapport fra Trend Micro viser rekordhøjt antal cybertrusler. I årets første halvdel kom et nyt hackerfænomen på gaden ved brug af AI til at klone stemmer.
Cybersikkerhedsselskabet Trend Micros danske landechef Christian K. Beck: "Efterhånden som softwarestyrede biler mætter markedet, vil vi se flere og flere angreb, hvor hackerne forsøger at få adgang til bilernes systemer for at stjæle data, som kan bruges til afpresse både bilfabrikanterne og bilejerne." | Foto: PR
Cybersikkerhedsselskabet Trend Micros danske landechef Christian K. Beck: "Efterhånden som softwarestyrede biler mætter markedet, vil vi se flere og flere angreb, hvor hackerne forsøger at få adgang til bilernes systemer for at stjæle data, som kan bruges til afpresse både bilfabrikanterne og bilejerne." | Foto: PR

Et nyt fænomen skaber udfordringer for eksperter i cybersikkerhed.

For i årets første halvdel introducerede hackere AI-baserede trusler i form af WormGPT og FraudGPT. Det har ifølge sikkerhedsselskabet Trend Micro ført til det nye hackerfænomen ”virtuelle kidnapninger,” hvor målet er at få udbetalt en løsesum i en stresset en situation.

”Vi ser eksempler på, at hackerne kloner fx en teenagers stemme med udgangspunkt i videoer fra TikTok. Herefter får forældrene et opkald fra hackerne, hvor de afspiller barnets stemme, så det lyder, som om de har kidnappet barnet, fordi barnet fx råber om hjælp i baggrunden,” lyder det fra Christian K. Beck landechef i Trend Micro i en pressemeddelelse.

Udover den nye form for cyberkriminalitet, så er den samlede mængde af cybertrusler 36 pct. højere end første halvår af sidste år. På globalt plan forløber det sig til 85,6 mia. trusler.

Stigningen i trusler er altså stærkt stigende, som var den samme konklusion Trend Micro som kom til i sin forrige rapport.

Det er ifølge Trend Micro særligt sektorerne finans, IT og sundhed, der er udsat for ransomwareangreb.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også