Tidligere Vejdirektoratet-chef kritiserer muligheder for kollektiv trafik-udvalg

Ekspertudvalget, der skal se på forbedringer af den kollektive trafik, får ikke mulighed for at løse de grundlæggende udfordringer, mener tidligere chef hos Vejdirektoratet.
Flere benspænd vil stå i vejen for, at en ekspertgruppe kan komme med optimale løsninger på problemerne i den kollektive trafik, ifølge tidligere Vejdirektoratet-chef. | Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix
Flere benspænd vil stå i vejen for, at en ekspertgruppe kan komme med optimale løsninger på problemerne i den kollektive trafik, ifølge tidligere Vejdirektoratet-chef. | Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix

Ekspertudvalget, som regeringen har nedsat til at komme med forslag til forbedring af den kollektive trafik, har ikke de optimale muligheder for at komme med reelle bud på forbedringer.

Sådan lyder det i et debatindlæg hos Altinget fra Knud Erik Andersen, tidligere vej- og trafikchef hos Vejdirektoratet.

Han henviser til, at der i kommissoriet for ekspertudvalget slås fast, at anbefalingerne skal kunne realiseres inden for de nuværende økonomiske rammer, mens udvalget skal give anbefalinger til hensigtsmæssig organisering af den kollektive trafik ”for så vidt angår de regionale trafikselskaber”.

Ifølge Knud Erik Andersen skal udvalget altså holde sig fra anbefalinger om den samlede kollektive trafiks organisering.

”Ekspertudvalgets arbejdsopgave og rammevilkår er klart for snævre til, at udvalget reelt kan tage fat i de grundliggende udfordringer. Så hvorfor overhovedet det ekspertudvalg? Kan det tænkes, at formålet bare har været at sætte hak ved regeringsaftalens løfte om et ekspertudvalg?” spørger han.

I sit finanslovsforslag, som blev præsenteret torsdag eftermiddag, har regeringen dog lagt op til, at en del af en pulje på 400 mio. kr. kan gå til at implementere anbefalinger fra det ekspertudvalg

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter