For en erhvervspolitisk organisation med et stigende fokus på energi, er det svært for alvor at være utilfreds med en aftale, der tildeler 27 mia. kr. Således mener Dansk Erhverv da også, at det ”overordnet er glædeligt”, at der nu er indgået en aftale om rammevilkårene for fangst og lagring af CO2, og som tilsiger afholdelse af to massive CCS-udbud over de kommende to år.

Men hvor problemet ikke så meget er indholdet i aftalen, forholder det sig anderledes med det, der er holdt ude. Nemlig det U, der står for anvendelse – utilization – af den indfangede CO2 i det nært beslægtede akronym CCUS.

”Vi er ærgerlige over, at der ikke er mere fokus på U’et i aftalen. Faktisk kan vi konstatere, at der næsten ikke er noget fokus på U’et i aftaleteksten,” konstaterer Dansk Erhvervs fagchef for energi, Esben Thietje Mortensen.

CO2 til rådighed

Helt fraværende fra aftaleteksten er U’et ganske vist ikke. Men alle ni gange, det anvendes, er i forbindelse med, at den nye aftale slår midlerne fra den nu hedengangne CCUS-pulje, der blev aftalt i 2020, sammen med pengene fra sidste års grønne skattereform til en ren CCS-pulje. Da de første 8 mia. kr. fra CCUS-puljen i maj blev tildelt, var de i øvrigt også øremærket til lagring og ikke anvendelse.

”Det er problematisk, da anvendelse af indfanget CO2 spiller en afgørende rolle i f.eks. dekarboniseringen af transportsektoren. Der er simpelthen behov for at have indfanget CO2 til rådighed, hvis der skal produceres grønne brændstoffer til f.eks. skibs- og flytransporten,” siger Esben Thietje Mortensen.

Tingene skal tænkes sammen

Efterspørgslen efter grønne brændsler, der anvender biogen CO2, blev i sidste uge ganske konkret, da Mærsk indviede verdens første containerskib, der sejler på grøn metanol. I 2030 stiler rederiet efter, at 25 pct. af containerne skal krydse havene på grønne brændsler.

Foldes det grønne søkort lidt bredere ud, vurderede DNV i sidste uge over for ShippingWatch, at den globale handelsflåde alene i 2030 ville skulle opsuge 40 pct. af alt tilgængeligt grønt brændstof i verden, hvis klimamålene i FN’s søfartorganisation, IMO, skal nås. Dertil kan så lægges efterspørgslen på Sustainable Aviation Fuels (SAF) til flytrafikken.

Selv om grønne brændsler uden CO2 som f.eks. ammoniak også kan spille en rolle for i hvert fald skibstrafikken, så er der behov for handling fra dansk side, mener Dansk Erhverv. For på internationalt plan rykker det allerede.

”Den europæiske lovgivning for iblandingskrav af grønne brændstoffer til luftfart og søfart er allerede på plads med vedtagelsen af FuelEUmaritime og Refuel EU. Nu mangler vi så, at den danske regering følger trop og sørger for, at der kan komme en PTX-produktion i industriel skala op at stå, så vi kan få dekarboniseret sø- og luftfarten,” siger Esben Thietje Mortensen.

”Jeg håber derfor, at regeringen vil følge op med konkrete politiske initiativer til fremme af CCU i Danmark. For CCS, CCU og PTX skal tænkes sammen, hvis der skal etableres en fornuftig og omkostningseffektiv fremtidig infrastruktur og produktion.”