Siden det sidste valg til Europa-Parlamentet i 2019 har vi vedtaget en meget stor klima- og energipakke, der sætter EU’s grønne omstilling op i højeste gear.

Gennem de forgangne fire år har Venstre sat dansk aftryk på vigtig EU-lovgivning om blandt andet fælles klimamål, udbredelsen af vedvarende energi og fastsættelsen af individuelle klimakrav til medlemslande. Og nu fremlægger vi fem forslag, der bidrager til, at fællesskabet rent faktisk når vores klimamål.

1. Øverst på prioritetslisten er behovet for at sikre EU’s grønne omstilling. For at bygge elbilsbatterier, solceller og vindmøller har vi brug for sjældne jordarter, som vi i dag er nødt til at importere og få forarbejdet uden for det europæiske fællesskab.

De seneste år har understreget det akutte behov for at sikre vores fælles, fremtidige adgang til sjældne metaller som lithium og kobalt.

Først afslørede pandemien europæisk industris afhængighed af globale forsyningskæder; dernæst blotlagde Ruslands krig i Ukraine ulempen ved at være afhængig af strategisk vigtige ressourcer, leveret af enkelte autokratiske lande.

Og netop, når det gælder strategisk vigtige metaller og mineraler, står EU med et faretruende problem: I dag leverer Kina omkring 98 procent af EU’s sjældne jordarter, og landet råder over 85 procent af den globale kapacitet til at forarbejde disse afgørende metaller samt mineraler.

Derfor skal EU via handelsaftaler skaffe adgang til de strategiske ressourcer og ligeledes etablerer en forarbejdningsindustri i Europa, så vi undgår afhængighed af autokratiske Kina.

Fart på grønne brancher i EU

2. For Venstre er en anden vigtig prioritet at sørge for medvind til den europæiske hydrogenbranche samt til teknologi, som kan fjerne CO2 fra atmosfæren. 

Selvfølgelig skal vi først og fremmest udbrede vedvarende energi og energilagring i det europæiske fællesskab. Imidlertid må vi erkende, at vi får brug for flere teknologier, hvis verden skal nå vores mål om at holde de globale temperaturstigninger under 2 grader.

Præcis derfor skal EU etablere et markedsdrevet system, hvor man belønnes for at fjerne CO2 fra atmosfæren. CO2-kvotehandelsmarked, som har været aktivt i flere år, har gjort det mere attraktivt at investere i grøn energi, og nu skal vi med hjælp fra markedskræfter skabe incitament til at udvikle teknologi til at opfange og lagre CO2.

Derudover skal EU satse benhårdt på at booste hydrogenbranchen. Energikilden vil blive afgørende for den grønne omstilling og kan drive både tunge køretøjer, skibe, fly og desuden erstatte ellers CO2-tunge industriprocesser.

EU bør understøtte udviklingen af hydrogenindustrien med et særligt fokus på grøn hydrogen produceret med vedvarende energi som vind. For den danske vindbranche, som ligesom resten af den europæiske industri er ramt af inflation og stigende renter, er satsningen på præcis grøn hydrogen særligt vigtig på længere sigt. Grøn hydrogen skal bidrage til at gøre vindprojekter til mere attraktive og profitable investeringer - igen - i fremtiden.

Ny taskforce skal tvinge EU-lande til at gennemføre fælles love

3. Et tredje forslag, som har stor betydning for EU’s grønne omstilling, er at etablere en ny kommissærpost, der har fokus på håndhævelse, og så at oprette en klima-taskforce, der målrettet overvåger, om medlemslande gennemfører den fælles klima- og energilovgivning, som EU har vedtaget. 

Alt for mange EU-lande slækker på implementering og håndhævelsen af EU-regler, viser en undersøgelse af Finacial Times, og det er selvsagt også et problem for den grønne omstilling. En håndhævelseskommissær og en klimataskforce skal sørge for, at den ambitiøse lovgivning, som Venstre har sat aftryk på, faktisk bliver til virkelighed.

4. Det fjerde forslag skal ses i lyset af behovet for at finansiere den grønne omstilling - både i nuværende og fremtidige medlemslande. Når fællesskabet udvides, hvis kandidatlande som blandt andet Ukraine og Nordmakedonien lykkes med at gennemføre de nødvendige reformer til at komme med i klubben, har vi brug for et større fællesbudget til at blandt andet at booste klimakampen i lande med store CO2e-aftryk. 

Men flere penge i fælleskassen stiller desuden også krav til strengere håndhævelse. Vi skal have mulighed for at stoppe EU-støtten, hvis lande fx undlader at gennemføre klimalove.

5. Det sidste og femte forslag skal sørge for, at EU får mere smidige og hurtigere procedurer for godkendelser. Uanset, om det handler om anlæggelsen af havvindmølleparker eller fabrikker til elbilsbatterier, skal godkendelsestiden forkortes markant, så vi kan fremme den grønne omstilling mere effektivt.

Og så skal EU samt nølende medlemslande prioritere fuldførelsen af energimarkedet ved at udbygge energiforbindelser mellem stater, så energien kan flyde frit over grænserne til fordel for forbrugerne og klimaet.