Regeringen vil udpege ny tech-vagthund i "skelsættende" lovforslag

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal fremover agere som vagthund overfor tech-giganter, hvis det står til regeringen. Lovforslaget skal 1. behandles i Folketinget senere i dag. 
”Der er efterhånden ingen tvivl om, at techgiganterne har en dominerende rolle i vores samfund. Det så vi så sent som tidligere i denne uge, hvor EU måtte gribe ind over for en dominerende platform, hvis brugere spredte et hav af misinformation,” siger erhvervsminister Morten Bødskov (S) | Foto: Jens Dresling
”Der er efterhånden ingen tvivl om, at techgiganterne har en dominerende rolle i vores samfund. Det så vi så sent som tidligere i denne uge, hvor EU måtte gribe ind over for en dominerende platform, hvis brugere spredte et hav af misinformation,” siger erhvervsminister Morten Bødskov (S) | Foto: Jens Dresling
af NIKOLAJ HARDING

Med et nyt lovforslag, der er ”skelsættende og aldrig set før herhjemme”, vil regeringen give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen rollen som national vagthund over for techgiganterne. 

Der sker på baggrund af EU’s Digital Markets Act, der for nyligt er sat i verden for at sikre, at at techgiganter ikke udnytter deres magtposition til at indføre og fastholde uretfærdige vilkår for både forbrugere og virksomheder. 

Men med det nye lovforslag, der skal 1. behandles i Folketinget i dag, vil regeringen ”tage skridtet videre” ved at udnævne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som national vagthund. 

Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse. 

”Der er efterhånden ingen tvivl om, at techgiganterne har en dominerende rolle i vores samfund. Det så vi så sent som tidligere i denne uge, hvor EU måtte gribe ind over for en dominerende platform, hvis brugere spredte et hav af misinformation,” siger erhvervsminister Morten Bødskov (S) i pressemeddelelsen og fortsætter: 

”Derfor er det så vigtigt, at vi har taget kampen op med techgiganterne på europæisk plan – og nu også i Danmark. For med det her lovforslag giver vi de danske konkurrencemuligheder muligheden for at gribe ind, så techgiganterne ikke får mulighed for at tryne danske forbrugere og virksomheder.” 

Med lovforslaget vil ministeriet give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mandat til at lave undersøgelser af, om techgiganter overholder loven. 

Samtidigt vil virksomheder og forbrugere kunne klage til styrelsen, hvis man oplever urimelige vilkår. 

Det nye lovforslag betyder samtidigt, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil kunne tage eventuelle klager videre til EU-Kommissionen, som kan indlede en markedsundersøgelse. 

Lovforslaget ventes endeligt vedtaget i starten af 2024. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Photo: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter