Ny kartoffelmelsfabrik kan være på vej til Falster

Muligheden for at etablere en stivelses- og proteinfabrik på Lolland-Falster undersøges af lokale erhvervsorganisationer.
For at få en ny stivelsesfabrik i gang skal der etableres kontakt med kartoffelavlere i området. (Arkivfoto) | Foto: Martin Lehmann
For at få en ny stivelsesfabrik i gang skal der etableres kontakt med kartoffelavlere i området. (Arkivfoto) | Foto: Martin Lehmann

Efterspørgslen på stivelsesprodukter fra kartofler er steget kraftigt, og den nuværende produktionskapacitet i Danmark kan ikke følge med. 

Sådan lyder årsagen til, at Business Lolland-Falster i samarbejde med den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras og landbrugsrådgivnings-virksomheden VKST nu undersøger muligheden for at etablere en stivelses- og proteinfabrik baseret på melkartofler på Nordfalster.

”Vi er nu nået så langt, at vi skal i dialog med jordbrugere på Lolland-Falster og Sjælland om etablering af kartoffelmelsproduktion i Sydøstdanmark med et fabriksanlæg på Nordfalster,” udtaler Steffen Lund, Investeringschef Business Lolland-Falster, i en pressemeddelelse.

KMC udvider: Kan ikke følge med efterspørgslen

Der er indkaldt til møde om den mulige kommende stivelses-og proteinfabrik 25. oktober. Formålet med mødet er præsentere initiativet over for landmænd på Sydsjælland og Lolland-Falster og at undersøge, om der er et produktionsgrundlag for melkartofler til stivelses- og proteinproduktion.

Markedet er vokset med 20 pct., fremgår det af meddelelsen. Det er især en stor stigning i brugen af kartoffelstivelse til teknisk brug som f.eks. limning af printplader, der har fået efterspørgslen til at stige kraftigt de seneste år.

I dag eksporterer de danske stivelsesfabrikker 99 pct. af produktionen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også