Det er en god tid at drive bank i. Det lægger Spar Nord-direktør Lasse Nyby ikke skjul på, da han taler med FinansWatch om bankens resultater i årets tredje kvartal, hvor den nordjyske bank allerede har slået sidste års rekord for det største overskud nogensinde i et kalenderår.

”Fra årets start havde vi regnet med, at vi ville se nogle kunder få betalingsproblemer. Det har vi slet ikke oplevet i det omfang, vi havde forventet,” siger den adm. direktør. 

Men det er også en tid, hvor der flyder politiske toner om, at bankerne tjener for meget på kundernes indlån. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) har løbende strammet retorikken og senest i DR direkte opfordret bankerne til at sætte indlånsrenterne op og ”give danskerne flere penge for de indeståender, de har.” 

Det er Lasse Nyby mindre glad for. 

”Det er en uskik, at politikerne blander sig. Det er en branche, som lever i fri konkurrence,” siger han og henviser til Anders Dams, nu fratrådt topchef i Jyske Bank, udtalelse i Dagbladet Børsen om, at der er tale om politiske stemmefiskeri. 

”Han (Morten Bødskov, red.) har ikke været ude at kommentere, at Mærsk burde sætte deres fragtpriser ned det år de tjente over 200 mia. kr., og han har ikke sagt til Novo Nordisk, at de skal sætte deres priser ned på insulin. Han skal holde snitterne væk,” siger Lasse Nyby.

I tredje kvartal præsterede Spar Nord et overskud på 693 mio. kr. Indtil nu har banken i 2023 tjent 1,87 mia. kr., hvilket er bedre end hele 2022. 

Rekorden er drevet af stor fremgang i netto renteindtægterne. Isoleret i tredje kvartal voksede posten 450 mio kr. til 957 mio. kr. sammenlignet med juli-september 2022. 

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Ifølge Lasse Nyby bunder størstedelen af fremgangen i en bedre forrentning af Spar Nords overskudslikviditet, der er på cirka 30 mia. kr. 

”Og så er det klart, at vi nu er begyndt at tjene penge på indlån efter at indlånsrenter stort set ikke har været eksisterende siden 2012, hvor renten gik i nul første gang. Kunderne er begyndt at få lidt indlånsrenter, men ikke voldsomt meget på deres transaktionskonti, hvilket de aldrig har fået,” siger direktøren. 

Han bemærker, at kunderne kan få en bedre rente uden at gøre sig store anstrengelser. 

”Er kunderne bare en lille smule aktive, og det snakker vi også med dem om, så er der muligheder for at flytte lidt rundt på pengene til for eksempel en opsparingskonto.” 

Hvor bankerne løber risici, når de tjener penge på udlån, er det anderledes med indlånene. Forenklet sagt kan bankerne placere kundernes indskud til en højere rente i Nationalbanken, hvor pengene står trygt. 

Hvorfor er det rimeligt at I skal tjene penge på indlån, der stort set er risikofri?

”Der har ikke historisk været særlig høj rente på kundernes transaktionskonti. Så det handler om, at vores kunder begynder at agere rationelt i forhold til, at der er andre muligheder end at lade dem stå på transaktionskonti. Det er en løbende dialog, vi har med kunderne, at der findes andre muligheder. Der er ikke noget nyt i det her. Det, der er nyt i det er, at nu begynder vi at nærme os en situation, hvor vi næsten skal 20 år tilbage for at kunne finde noget sammenligneligt.”

Kritik er gjort til skamme

At det stigende renteniveau har givet overraskende få buler i økonomien vidner Spar Nords nedskrivningspost om. I tredje kvartal har det slet ikke været nødvendigt at nedskrive tab på udlån. Tværtimod fører Spar Nord 25 mio. kr. tilbage. 

”Det er jeg overrasket over. Jeg vil gerne rose vores kunder for stor tilpasningevne set i forhold til, at de sidste år blev ramt af stigende energipriser og renter. Jeg tror også, at noget af det, der spiller ind på privatkundesiden, er, at vi har meget høj beskæftigelse, og at vi har haft retningslinjer for, at når privatkunder har valgt variabel rente, så har man regnet et fornuftigt rådighedsbeløb ud. Det giver robusthed i privatkundernes økonomi,” siger Lasse Nyby.

Han medgiver, at branchen af og til har brokket sig over, at myndighederne havde for rigide regler for kreditgivning. Men den kritik er gjort til skamme nu.

”Der har været øffet over det i sektoren, og det kom også af, at kunderne har øffet over det. Set i bakspejlet har det været rigtig fornuftigt, at de kunder, som har valgt variabel rente, har haft robusthed,” siger Lasse Nyby. 

Til næste år vil billedet ændre sig, forudser topchefen. I tredje kvartal er bankens udlån til erhverv faldet en smule. Det skyldes både, at staten har givet mulighed for at udskyde AM-bidraget rentefrit, og at der er nedgang i aktivitetsniveauet i blandt andet byggeriet og virksomheder med stor eksponering mod Sverige og Tyskland. 

”Der begynder at være tegn på aktivitetsnedgang, og derfor tror jeg også, at vil vi begynde at se nogle nedskrivninger i 2024.”

Han forventer ikke, at der kommer voldsomt store nedskrivninger. 

”Vi har forsøgt at tage højde for det ved at have betydelige ledelsesmæssige skøn. Så nej, det tror jeg bestemt ikke, men du vil se, at det (nedskrivningsposten, red.) ændrer sig fra en indtjening til en udgift,” siger Lasse Nyby.