De senere års meget høje aktivitetsniveau inden for især fiktionsområdet af dansk filmproduktion har ført til kraftige lønstigninger på grund af mangel på arbejdskraft. Nu er billedet vendt, efterspørgslen er faldet kraftigt, og manglen på arbejdskraft er nærmest forsvundet.

Men selv om lønstigningerne ifølge Producentforeningens direktør, Jørgen Ramskov, har været ”kommercielt drevne”, har der omvendt endnu ikke vist sig nogen nedadgående lønudvikling som følge af den aftagende efterspørgsel.

Og det presser økonomien i filmbranchen, som nu håber på at få en kraftig udvidelse af statsstøtten til dansk film, når den nye filmaftale forventes forhandlet på plads i løbet af november.

Spørgsmålet om årsagerne til filmbranchens finansieringsudfordringer vil formentlig blive en del af drøftelserne ved de filmforhandlinger, som kulturministeren har sat i gang.

Hvis lønudviklingen i sig selv har ført til behov for øget statsstøtte, skal det undersøges nærmere, mener Dansk Folkepartis medie- og kulturordfører, Mikkel Bjørn.

Han anerkender, at høj efterspørgsel som udgangspunkt driver lønninger op, men understreger, at lav efterspørgsel omvendt skal trække modsat.

Behov for redegørelse

Derfor mener han, at der er behov for, man politisk bliver klogere på filmbranchens problemer, herunder om de senere års markante udvikling i lønomkostningerne i fiktionsbranchen afgørende har påvirket økonomien i spillefilmproduktionen.

”Vi skal først og fremmest have en redegørelse, der enten påviser eller afviser, om lønudviklingen er en primær årsag til branchens problemer, og så skal vi have en efterfølgende drøftelse af, om det så vil være hensigtsmæssigt, hvis vi øger statsstøtten og dermed bidrager til at holde lønningerne kunstigt oppe,” siger Mikkel Bjørn.

Ifølge Liberal Alliances medie- og kulturordfører, Katrine Daugaard, er partiet som udgangspunkt imod at give mere statsstøtte. Hun vil dog ikke automatisk forlade forhandlingerne, hvis filmbranchen står til at få flere statsmidler.

”Men der skal være gode argumenter for det. Det kan for eksempel være, at økonomiske problemer skyldes noget, man som branche ikke selv har indflydelse på. Og man har indflydelse på lønudviklingen,” siger Katrine Daugaard, som derfor mener, at filmbranchen selv må løse udfordringen med de høje lønomkostninger.

SF vil øge filmstøtten

SF mener til gengæld ikke, at branchens høje lønninger skal stå i vejen for at sende mere statsstøtte til filmselskaberne. SF’s medie- og kulturordfører, Charlotte Broman Mølbæk, er uanset den kraftige lønudvikling grundlæggende indstillet på at øge støtten til dansk film med endnu flere penge end de 80 mio. kr. årligt, som forventes i provenu fra kulturbidraget.

”Og det skyldes, at markedet er så presset af store mængder internationalt indhold ikke mindst mod børn og unge, så hvis ikke vi sikrer, at der fortsat investeres i dansk indhold, risikerer vi, at det forsvinder i den store konkurrence fra udenlandsk indhold,” siger Charlotte Broman Mølbæk.

Heller ikke den socialdemokratiske medie- og kulturordfører, Mogens Jensen, vil lade branchens høje lønninger indgå i forhandlingerne om, hvor mange flere penge filmbranchen skal have i det kommende filmforlig. Han vil hellere afvente markedets egne mekanismer som følge af, at der har været et meget højt niveau af produktioner i Danmark, og som han ikke tror, kommer tilbage.

”Så jeg tror, det vil finde et naturligt leje i den kommende tid. Det er markedet, som skal regulere lønudviklingen. Det er et forhandlingsspørgsmål mellem producenter og fagforeninger. Det vil vi ikke blande os i politisk,” siger Mogens Jensen.

Brancheanalyse

Producentforeningen efterlyste for nylig en større brancheanalyse af vilkårene og udsigterne generelt for dansk film.

”Vi trænger til at få kastet lys over helhedsbilledet, som ingen rigtig har et tilstrækkeligt overblik over i dag,” sagde foreningens direktør, Jørgen Ramskov, til Altinget i slutningen af september.

Over for MediaWatch uddyber Ramskov sit forslag således, at brancheanalysen igangsættes i 2024 med afrapportering senest ved udgangen af 2025.

”Så er der god tid til at diskutere og indarbejde analysens resultater og forslag, når en ny filmaftale skal forhandles medio 2026.”

Forslaget kommer, selvom det i det gældende filmforlig allerede i 2018 blev aftalt at gennemføre blandt andet en evaluering, der skulle følge op på virkningerne af filmaftalen, men som af ukendte årsager aldrig blev gennemført.

Derudover har en række streamingtjenester i de senere år tilbagevendende efterlyst analyser til påvisning af de faktiske udfordringer for dansk indhold og filmproduktion for at sikre kvaliteten af de politiske beslutninger.

Efterlysningen af fakta om filmbranchens økonomiske vilkår er således ikke ny, og senest er det blevet gentaget af Warner Bros. Discovery.

”Der er stadig ikke er foretaget en grundig undersøgelse, der har gjort det muligt for lovgiverne først at fremlægge objektive, afsluttende og konkrete beviser for, om den danske industri står over for problemer, og hvilke de er,” udtalte Christina Sulebakk, general manager for Warner Bros. Discovery Nordic, for nylig til MediaWatch.