Regeringen ser intet underligt i ønsket om ny lovgivning i sagen om læk af statshemmeligheder, selv om en stribe professorer afviser, at der er et behov.

Myndigheder argumenterer for, at der er brug for ny lovgivning for at kunne forfølge sager om klassificerede oplysninger. Det er justitsminister Peter Hummelgaard (S) åben for.

”Der er ikke noget usædvanligt i, at konkrete afgørelser ved domstolene giver os politikere anledning til at overveje, om retstilstanden er hensigtsmæssig,” siger han i et skriftligt svar.

Onsdag blev tiltalerne mod den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og den hjemsendte efterretningschef Lars Findsen fra Forsvarets Efterretningstjeneste droppet.

Anklagemyndigheden og Politiets Efterretningstjeneste sagde i den forbindelse, at de mener, at der er behov for ny lovgivning.

”Disrespekt for Højesteret”

Men flere professorer i strafferet ser ikke et behov for ny lovgivning. De mener, at sager om klassificerede oplysninger godt kan føres med den eksisterende lovgivning.

De henviser til, at Højesteret netop har fremlagt en mulig køreplan for, hvordan sagerne kunne føres for henholdsvis åbne og lukkede døre.

Professorer har direkte sagt, at ønsket om ny lovgivning viser ”disrespekt for Højesteret”.

Justitsministeren har tidligere sagt, at der eksisterer en ”uholdbar retstilstand”, efter at sagerne blev droppet.

Han har sagt, at det vil ”være endog særdeles vanskeligt at gennemføre straffesager om brud på tavshedspligten”.

Justitsministeren understreger dog nu samtidig, at der er respekt for den øverste retsinstans i Danmark.

”Højesteret har udlagt retstilstanden, det er det, de er sat i verden for. Det har jeg den allerstørste respekt for, og jeg noterer mig naturligvis også Højesterets kendelser,” siger Hummelgaard.

Eksempelvis professor i forvaltningsret Frederik Waage fra Syddansk Universitet har undret sig over, at reglerne først betragtes som et problem nu, når sagerne har kørt i årevis.

Professor i strafferet Lasse Lund Madsen fra Aarhus Universitet mener, at myndighederne bør erkende deres egen fejllæsning af sagen fremfor at give Højesteret eller lovgivningen skylden.

”Men anklagemyndigheden har fra start set stort på realiteterne og pustet sagen op til noget, den på ingen måde kunne bære,” har han sagt til Ritzau.

Dommerforeningen har tvivlet på, at reglerne overhovedet kan laves om.