Statsadvokaten lukker politisag mod tidligere Verdo-ledelse

Der er ikke grundlag for at rejse sigtelse for strafbare forhold i sagen om forkert opkrævning, vurderer statsadvokaten. 
Tidligere ledelse i Verdo samt eksborgmester bliver ikke sigtet i sag om forkerte opkrævninger, lyder det efter enstemmig vurdering fra statsadvokten og anklagemyndigheden. | Foto: Brian Karmark
Tidligere ledelse i Verdo samt eksborgmester bliver ikke sigtet i sag om forkerte opkrævninger, lyder det efter enstemmig vurdering fra statsadvokten og anklagemyndigheden. | Foto: Brian Karmark

Statstadvokaten og anklagemyndigheden er enige om, at der ikke skal rejses sigtelse for forkerte opkrævninger mod eksborgmester Claus Omann Jensen fra Venstre, hans kommunaldirektør Hans Nikolaisen og den daværende øverste ledelse af det randrusianske energiselskab Verdo.

Det skriver Randers Amtsavis.

”Vi er glade for, at vi nu kan lægge anmeldelserne bag os og fokusere på det, vi er her for. Det er klart, at sagen har fyldt meget og krævet mange ressourcer hos medarbejderne,” siger den nuværende adm. direktør i Verdo, Jakob Flyvbjerg Christensen.

Den adm. direktør er ikke selv blandt de anmeldte, da han ikke var ansat, da politianmeldelsen blev indgivet. 

Det skete på baggrund af en sag, hvor Verdo gennem 00’erne og 10’erne opkrævede større beløb, end selskabet måtte i forrentning, hvilket har resultatet i, at Forsyningstilsynet ad flere omgange har påbudt selskabet at tilbageføre samlet 646,6 mio. kr. til varmekunderne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også