Landbrug og Fødevarer til Støjberg: Drop afvisning af CO2-aftale

I stedet skal Danmarksdemokraterne sidde med ved forhandlingsbordet og sikre, at aftalen kommer i en fornuftig retning, lyder det fra Landbrug og Fødevarers formand, Søren Søndergaard.
Søren Søndergaard, formand for Landbrug og Fødevarer, taler ved Danmarksdemokraternes Landsmøde i Aalborg Kongres & Kultur Center, lørdag den 11. november 2023. | Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Søren Søndergaard, formand for Landbrug og Fødevarer, taler ved Danmarksdemokraternes Landsmøde i Aalborg Kongres & Kultur Center, lørdag den 11. november 2023. | Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Søren Søndergaard, der er formand for Landbrug og Fødevarer, er ikke enig i, at Danmarksdemokraterne skal holde sig udenfor en aftale om en CO2-afgift på landbruget.

Det skriver DR.

På partiets første landsmøde i Aalborg slog partiformand Inger Støjberg lørdag fast, at hun allerhelst så, at man tog CO2-afgiften helt af bordet, og at Danmarksdemokraterne ”aldrig nogensinde kommer til at støtte indførelsen af en CO2-afgift.”

Men den indstilling er Søren Søndergaard altså uenig i, siger han som gæstetaler på selvsamme landsmøde.

Den rette indstilling - mener han - er i stedet at lade være med at vende ryggen til forhandlingsbordet.

”I skal sidde med ved forhandlingsbordet og sikre, at den aftale kommer i en fornuftig retning, siger han i sin tale, ifølge DR.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også