Verdens største ejendomsmesse holder seminar på Christiansborg – minister og overborgmester taler
Ejendomsmessen Mipim arrangerer senere i november seminar på Christiansborg for brancheaktører. Ud over messens egen direktør er erhvervsminister og overborgmester blandt talerne.
Verdens største messe for ejendomsudviklere og -investorer, Mipim, der afholdes i midten af marts i sydfranske Cannes, retter allerede nu fokus på de nordiske lande som foregangslande inden for klimavenlige løsninger og proptech-innovation. Det sker med et lokalt seminar i København fredag 24. november.
Det skriver folkene bag Mipim i en pressemeddelelse.
Ved arrangementet, der løber af stablen om morgenen på Christiansborg, og som arrangeres i samarbejde med Byggesocietetet, vil Mipim-direktør Nicolas Kozubek være til stede.
Hovedtemaet for Mipim 2024 er som tidligere omtalt af EjendomsWatch vejen mod en CO2-neutral ejendomsbranche med særligt fokus på Norden, og derudover vil eventet i København senere på måneden omhandle udenlandske investeringer i København og Danmark.
Sammenlignet med de øvrige nordiske lande har Danmark traditionelt været stærkt repræsenteret på Mipim-messerne, og det seneste årti har internationale investorer i stigende grad fået øjnene op for Norden som et attraktivt investeringsområde med først og fremmest politisk stabilitet og en høj grad af tillid.
Også erhvervsminister Morten Bødskov (S) og Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), vil være at finde blandt talerne, der også tæller internationale aktører.
Lignende arrangementer blev afholdt i Stockholm og Oslo i sidste måned.
Mipim-messen, der officielt åbner 11. marts, havde sidste år mere end 22.000 gæster fra 90 forskellige lande.
Myndigheden skulle overtage kontrol med chauførers samlede arbejdstid for at forbedre færdselssikkerheden og beskytte chaufførers arbejdsvilkår. Politiet står fortsat for at tjekke køre- og hviletid.
Danmarks Statistik har opjusteret sin opgørelse af bruttonationalproduktet for første kvartal i år. Og i en revision af de seneste fem års BNP er der også sket en pæn opjustering.
Der er udbetalt knap 800 mio. kr. i kompensation til danske fiskere for tab af kvoter efter brexit. Storfisker Henning Kjeldsens selskab er største modtager, skriver Nordjyske.
Regeringen samt Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti står bag aftalen om, at virksomheder får højere F&U-fradrag.
Kort før valget, der kan “destablisere” Frankrig, melder Emmanuel Macron ud om sin kandidat til EU’s embedsværk. Kandidaten er rutineret, ligner Georg Gearløs – og har en tung fortid i techindustrien.
Der er stor skuffelse hos DI og Dansk Erhverv, efter at forligskreds i Aarhus Byråd har sat stor havneudvidelse på pause i en ”årrække.” Forinden har Planklagenævnet underkendt lokalplanen.