Minister advarer influencere der bryder loven

Efter flere sager med influencere, der ikke overholder markedsføringsloven for reklamer rettet mod børn, varsler erhvervsminister Morten Bødskov (S) nu, at tøjlerne strammes.
”Noget af det her indhold er fuldkommen uden for skiven," siger erhvervsminister Morten Bødskov (S) | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
”Noget af det her indhold er fuldkommen uden for skiven," siger erhvervsminister Morten Bødskov (S) | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Efter en række influencere i Danmark er blevet anmeldt til Forbrugerombudsmanden for ikke at overholde markedsføringsloven, har erhvervsminister Morten Bødskov sat fokus på området og opfordrer ”kraftigt” influencere til at sætte sig ind i loven. Ellers får det alvorlige konsekvenser, siger han til Berlingske.

”Noget af det her indhold er fuldkommen uden for skiven, og det går ikke, at vores børn og unge skal udsættes for det. Derfor vil jeg gerne sende en klar advarsel til de her influencere, som har et stort ansvar,” siger erhvervsministeren, der kalder det dybt bekymrende, at dele af influencer-branchen har det svært med at overholde reglerne for reklame på sociale medier.

Morten Bødskov påpeger, at det er en del af regeringens plan at give Forbrugerombudsmanden flere penge til at overvåge, om influencere overholder reglerne på sociale medier, og ministeren føler sig overbevist om, at politikerne kommer til at stramme lovgivningen i fremtiden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter