Ejendomsrådgiver: Godstransporten vil foretrække Femern-tunnellen

Flere investorer og ejendomsaktører har allerede taget højde for den kommende faste forbindelse mellem Lolland og Tyskland. De forudser efterspørgsel på sjællandske logistikejendomme.
Arbejdet med Femern Bælt-forbindelsen blev igangsat i 2020, og den 18 km lange tunnel forventes med de nuværende planer at stå færdig i 2029. Til den tid vil det tage ti minutter at køre igennem i bil og syv minutter i tog. | Foto: Femern A/S / PR
Arbejdet med Femern Bælt-forbindelsen blev igangsat i 2020, og den 18 km lange tunnel forventes med de nuværende planer at stå færdig i 2029. Til den tid vil det tage ti minutter at køre igennem i bil og syv minutter i tog. | Foto: Femern A/S / PR

Den internationale ejendomsrådgiver CBRE forudser en større efterspørgsel på logistikejendomme i det sjællandske samt på Lolland-Falster som følge af den kommende Femern Bælt-forbindelse, der bliver verdens længste sænketunnel.

Desuden vurderer rådgiveren, at godstransporten vil foretrække den kommende Femern-tunnel frem for alternativerne.

Det skriver CBRE i en pressemeddelelse på baggrund af en ny analyse.

”Den positive effekt vil primært være drevet af en forventet vækst i international handel i String-regionen, der forbinder Hamborg og Oslo via København, Malmø og Göteborg. Det forventes yderligere, at gods fra eksisterende færgeforbindelser mellem tyske Østersøhavne og Danmark og Sverige vil blive omdirigeret til den faste forbindelse grundet potentielle tidsbesparelser og øget fleksibilitet,” skriver rådgiveren.

Interessen vil især ligge omkring E47-motorvejen, der i Danmark løber fra Helsingør, rundt om Hovedstaden, forbi Køge, over Falster og til Rødbyhavn på Lolland, hvor den kommende tunnel vil skabe fast forbindelse til Tyskland.

Analyser viser desuden, at især Danmark ser en positiv effekt af den betydelige påvirkning af godsstrømmene til og fra Norden.

Mere gods på bane

”Rejsetiden for vejtransport mellem Skandinavien og Centraleuropa vil blive forkortet med op til 60 minutter via den nye forbindelse,” siger markedsanalytiker Morten Conradsen i meddelelsen.

CBRE forventer derudover, at godstransport vil foretrække den kommende tunnelforbindelse fremfor de eksisterende færgeforbindelser mellem Tyskland, Danmark og Sverige. Derved reduceres både den samlede afstand, godset skal transporteres, og CO2-udledningen ved at fremme en overgang til mere jernbanetransport, lyder det.

”Kombineret med den øget fleksibilitet forventes dette at resultere i en betydelig vækst i mængden af gods, der transporteres via Femern Bælt frem mod 2040,” udtaler Morten Conradsen.

En række logistikprojekter er allerede undervejs med formålet om at drage nytte af den kommende Femern Bælt-forbindelse, der har danske Aarsleff i kredsen af entreprenører, og vil være 18 kilometer lang og forventes at stå færdig i 2029 med et budget på 55 mia. kr.

CBRE pointerer, at Trekantområdet omkring Fredericia stadig vil være godt positioneret som logistikhub med bl.a. store motorveje, et opland på 1,5 million mennesker, omfattende industri samt nærliggende storbyer.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EjendomsWatch)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter