Mærsk omdirigerer skibe og sejler syd om Afrika

De containerskibe, som er blevet bremset på deres rute gennem Det Røde Hav, bliver nu sendt syd om Afrika, oplyser Mærsk.
Mærsk oplyser, at de omkring 20 fartøjer, der har været indstillet indtil nu, vil fortsætte ad den omdirigerede rute så hurtigt som operationelt muligt. | Foto: Jonas Olufson
Mærsk oplyser, at de omkring 20 fartøjer, der har været indstillet indtil nu, vil fortsætte ad den omdirigerede rute så hurtigt som operationelt muligt. | Foto: Jonas Olufson
Af MarketWire

A.P. Møller-Mærsk vil omdirigere sine skibe og sejle syd om Afrika for at undgå konfliktzonen i Det Røde Hav, skriver Bloomberg News.

”Efter at have overvåget udviklingen har Mærsk af sikkerhedsmæssige årsager besluttet at omdirigere alle fartøjer, der har været indstillet indtil nu, til at sejle uden om Afrika via Kap Det Gode Håb,” skriver Mærsk.

Mærsk oplyser, at de omkring 20 fartøjer, der har været indstillet indtil nu, vil fortsætte ad den omdirigerede rute så hurtigt som operationelt muligt.

Fremover vil rederigiganten foretage en vurdering af hvert fartøj, der har planlagte ruter gennem konfliktzonen.

Mærsk skriver også, at selskabet er glad for, at se, at flere regeringer har reageret hurtigt med en fælles indsats for den internationale maritime sikkerhed og kapacitetsopbygning i området.

”På nuværende tidspunkt er det dog svært at afgøre, hvornår det helt præcist kommer til at ske,” skriver Mærsk.

Mandag aften blev USA og en række allierede lande enige om at oprette en task force, der skal sikre den frie sejlads i Det Røde Hav.

Ud over USA deltager også Storbritannien, Bahrain, Canada, Frankrig, Italien, Holland, Norge, Seychellerne og Spanien.

”I mellemtiden vil fartøjer, der sejler via Kap Det Gode Håb, levere hurtigere og mere forudsigelige resultater for vores kunder og deres forsyningskæder,” skriver Mærsk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også