Personer med ikkevestlig baggrund står bag en stor del af jobvæksten

Omkring hver tredje, der er kommet i arbejde i år, har ikkevestlig baggrund. Særligt kvinder er kommet ud på arbejdsmarkedet.
Blandt kvinderne fra de såkaldte Menapt-lande, der dækker over de mellemøstlige og nordafrikanske lande plus Pakistan og Tyrkiet, er over 50 pct. nu i arbejde. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Blandt kvinderne fra de såkaldte Menapt-lande, der dækker over de mellemøstlige og nordafrikanske lande plus Pakistan og Tyrkiet, er over 50 pct. nu i arbejde. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
af ritzau

2023 har været et jubelår på det danske arbejdsmarked, hvor det har været svært at skaffe hænder nok.

I den forbindelse har ikkevestlige indvandrere trukket en stor del af læsset.

Hele 43,6 pct. af de personer, der er kommet i arbejde det seneste år, har ikkevestlig baggrund.

Trækkes ukrainske flygtninge ud af regnestykket – i forventning om, at de på et tidspunkt vender hjem igen – så lander tallet på 30,5 pct.

Og det er der grund til at kippe med hatten over, mener Erik Bjørsted, cheføkonom hos Dansk Metal.

”Vi bliver færre danskere i den arbejdsdygtige alder. Og det betyder, at vi er afhængige af andre grupper, hvis virksomhederne skal have dækket deres behov for arbejdskraft.”

”Så uden de nye ikkevestlige lønmodtagere var vi nok aldrig nået op over tre millioner beskæftigede i år. Samtidig har vi fået knækket noget af koden i forhold til, hvordan vi skal få ikkevestlige indvandrere i arbejde. Det er noget, vi har sukket efter i årtier,” siger Erik Bjørsted.

”Bedste driver af integration”

Han mener, at tallene taler sit tydelige sprog i forhold til, hvordan økonomien spiller en vigtig rolle i forhold til at integrere nydanskere.

”Selvfølgelig er der også en lang række kommuner, der er gået foran i forhold til at skaffe arbejdskraft til lokale virksomheder, der har manglet hænder. Men det viser også, at genåbningen af samfundet og det efterfølgende jobboom har vist sig at være den bedste driver af integration, vi længe har set,” siger han.

Erik Bjørsted peger specielt på indvandrere fra de såkaldte Menapt-lande, der dækker over de mellemøstlige og nordafrikanske lande plus Pakistan og Tyrkiet.

Blandt kvinderne i denne gruppe var det for få år siden kun en tredjedel, der var i arbejde. Nu er andelen oppe over 50 pct.

Spørgsmålet er så, om udviklingen vil fortsætte med udsigten til et 2024, hvor dansk økonomi efter alt at dømme går et gear ned.

”Jeg tror, at vi kommer til at se en afmatning og et lille fald i beskæftigelsen. Men det bliver ikke voldsomt, og derfor tror jeg også, at der er ret gode chancer for at holde fast i den gevinst, vi har høstet under opsvinget. Vi ved godt, at indvandrere traditionelt er blandt dem, der risikerer at miste deres arbejde, hvis vi løber ind i en lavkonjunktur.”

Men hvis man bygger oven på med danskundervisning og opkvalificering, så behøver det ikke at gå så galt endda, vurderer Erik Bjørsted.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter