Kosmetik-arving er første kvinde med en formue på over 100 mia. dollar

Francoise Bettencourt Meyers, der er arving til det franske kosmetikimperium L’Oreal, er første kvinde på nyhedsbureauet Bloombergs milliardærindeks.
Francoise Bettencourt Meyers fotograferet sammen med sin mor, Liliane Bettencourt, der døde i 2017, 94 år gammel. | Foto: Charles Platiau/Reuters/Ritzau Scanpix
Francoise Bettencourt Meyers fotograferet sammen med sin mor, Liliane Bettencourt, der døde i 2017, 94 år gammel. | Foto: Charles Platiau/Reuters/Ritzau Scanpix
af marketwire

Francoise Bettencourt Meyers, der er arving til det franske kosmetikimperium L’Oreal, er den første kvinde med en formue på over 100 mia. dollar.

Det skriver Bloomberg News med reference til Bloombergs milliardærindeks.

Torsdag ramte hendes formue 100,1 mia. dollar, hvilket svarer til over 670 mia. kr.

Det er sket, efter at L’Oreal-aktierne torsdag satte rekord i 451,30 euro for en aktie efter en stigning på 0,6 pct. på dagen.

Francoise Bettencourt Meyers er enebarn og barnebarn af L’Oreals stifter. Hun er ifølge indekset den 12. rigeste i verden.

Listen rummer en landsfælle i form af Bernard Arnault, stifter af luksusvaregiganten LVMH, der står bag mærker som Louis Vuitton, Moet Hennesy, Dior og Fendi. Hans formue er ifølge opgørelsen på 179,0 mia. dollar.

Elon Musk, der står bag Tesla og medieplatformen X, topper listen med 232,4 mia. dollar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Photo: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter