Ny bog: Kongeparret vil arbejde for klimasagen og biodiversitet

Klimaforandringer og biodiversitet bliver centrale interesseområder for det nye kongepar, fremgår det af interviewbogen ”Kongeord”, der overraskende kom på gaden onsdag.
I bogen fortæller kong Frederik 10. til forfatteren Jens Andersen. | Foto: Nils Meilvang
I bogen fortæller kong Frederik 10. til forfatteren Jens Andersen. | Foto: Nils Meilvang

Kong Frederik 10. giver i sin nye bog ”Kongeord” en indikation af, hvilke sager han og dronning Mary vil kaste sig over som kongepar, og han nævner først og fremmest klimaforandringerne og biodiversitet, skriver Jyllands-Posten.

”Det er måske ikke overraskende, når man ser på, hvad de har beskæftiget sig med som kronprinspar, men det er alligevel også en markant melding som nyt kongepar, fordi det bevæger sig over i den politiske sfære. Vi hørte aldrig dronning Margrethe komme med en programerklæring om, hvilke ”sager” hun ønskede at fremme,” udtaler Jyllands-Postens politiske analytiker, Niels Th. Dahl i artiklen og kalder det ”en farlig balancegang for et kongehus”, fordi klimapolitik er omdiskuteret.

Kongen er tidligere blevet kritiseret for klimahykleri – senest i november, da han som kronprins fløj til en klimakonference i Aalborg og fik en chauffør til at fragte bilen Krone 8 til det nordjyske. 

Niels Th. Dahl peger på. at det forpligter personligt, hvis man taler for et mere bæredygtigt samfund, og kongeparret må lave reelle forandringer i kongehuset for at nedbringe deres personlige klimaaftryk.

I den nye bog, der udgives af Politikens Forlag og har været holdt hemmelig frem til udgivelsesdagen, interviewes kongen af forfatteren Jens Andersen. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter