Frankrig vil have slækket EU-lov om naturbeskyttelse

I forbindelse med landbrugsdemonstrationer vil Frankrig fremsætte forslag om, at udtagning af jorde for at beskytte biodiversiteten ændres.
Franske landmænd på vej til demonstrationer, hvor de blandt andet kræver bedre betaling for deres produkter. | Foto: Christophe Archambault/AFP/Ritzau Scanpix
Franske landmænd på vej til demonstrationer, hvor de blandt andet kræver bedre betaling for deres produkter. | Foto: Christophe Archambault/AFP/Ritzau Scanpix
af ritzau/reuters

Frankrigs regering vil i denne uge fremsætte krav om, at de dele af EU’s miljølovgivning, der handler om udtagning af landbrugsjorde i forbindelse med beskyttelse af biodiversitet, ændres.

Den franske landbrugsminister, Marc Fesneau, der i dag, mandag, ventes at stå over for store landbrugsdemonstrationer i Paris og andre steder, siger, at der inden for to dage vil ligge forslag klar til at ændre loven om naturgenopretning.

Det er et forsøg på at imødekomme de vrede bønder.

Regeringen i Paris forsøger ihærdigt at inddæmme de franske bønders protester. De kræver blandt andet bedre betaling for deres varer.

Belgiske bønder vil også demonstrere mandag, og landbrugere over store dele af Europa har beklaget sig over, at EU ikke gør nok for at hjælpe dem. De peger på den internationale konkurrence, som de udsættes for.

”I de kommende 48 timer vil der være visse emner, som vi vil lægge på bordet,” siger Marc Fesneau til France 2 TV.

Det gælder blandt andet ændringer i beslutningen om naturgenopretning, der blev vedtaget sidste år. Allerede da stødte den på stor modstand i europæisk landbrug. Men omvendt blev den af andre grupper set som et skridt til at fastholde biodiversitet.

Skal omlægge en femtedel

EU-lovgivningen pålægger, at landene skal omlægge en femtedel af deres landbrugs- og havarealer inden 2030.

Den franske regering droppede fredag planer om gradvist af fjerne den statslige støtte til diesel til landbrugsmaskiner, og man lovede afbureaukratisering og lempelser af miljølovgivningen.

Alt sammen i et forsøg på at imødekomme bønderne og deres organisationer. Men her var svaret, at det ikke var nok, og at de vil optrappe deres protester.

Derfor vil de mandag blokere alle store hovedveje ind og ud af Paris. Det samme ventes at ske i den belgiske hovedstad, Bruxelles.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Photo: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter