Juraprofessor: Minkerstatning er blevet unødig dyr og bureaukratisk

Erstatning til minkavlere stiger med over seks mia. kr. til knap 30 mia. kr. efter nyt skøn.
”Man burde have fundet en løsning, hvor minkavlerne kunne være kommet videre med deres liv, fremfor at de har skullet holde det hele gående. De har i nogen grad været stavnsbundet til deres bedrifter," siger Frederik Waage. | Foto: Gregers Tycho/Ritzau Scanpix
”Man burde have fundet en løsning, hvor minkavlerne kunne være kommet videre med deres liv, fremfor at de har skullet holde det hele gående. De har i nogen grad været stavnsbundet til deres bedrifter," siger Frederik Waage. | Foto: Gregers Tycho/Ritzau Scanpix
af ritzau

Det er en enorm dyr ordning for kompensation af minkavlere, som nu er blevet endnu dyrere, end den havde behøvet at være. Det siger professor i forvaltningsret Frederik Waage fra Syddansk Universitet.

Skønnet for erstatning voksede onsdag med over seks mia. kr. til samlet 29,5 mia. kr. inklusiv nedrivning. Og det kunne have været håndteret anderledes, mener professoren.

”Man kan nok stille spørgsmål til, om man burde have gjort det anderledes. Det har vist sig at være en vanvittig dyr ordning og næppe den måde, man ville gøre det på, hvis man havde kunnet se ud i fremtiden for to år siden,” siger Frederik Waage.

For over tre år siden besluttede et flertal i Folketinget, at millioner af danske mink skulle aflives for at dæmme op for en mulig mutation af coronavirus i mink.

Dermed blev minkavlerne berettiget til erstatning fra staten, hvilket et flertal i Folketinget aftalte.

Juraprofessoren peger særligt på én ting, som har fordyret ordningen, som han kalder unødvendig bureaukratisk.

Minkavlerne har skullet vedligeholde de mange millioner aflivede minks bure, indtil deres værdi var blevet opgjort af myndighederne.

Videre med deres liv

I stedet kunne man have nedlagt minkfarmene og rekonstrueret, hvor mange penge hver bedrift havde krav på, fremfor at lade dem køre videre.

”Man burde have fundet en løsning, hvor minkavlerne kunne være kommet videre med deres liv, fremfor at de har skullet holde det hele gående. De har i nogen grad været stavnsbundet til deres bedrifter, indtil man har udbetalt erstatning. Det virker meget bureaukratisk, for man bruger utrolig mange penge,” siger Frederik Waage.

Han kalder det samlet for den største skandale i Mette Frederiksens (S) tid som statsminister.

”Man har været mere rundhåndet, fordi man var under et politisk pres fra blandt andet det nuværende regeringsparti Venstre. Man stod i en forhandlingssituation, hvor regeringen var truet på livet med den her sag, og som gjorde, at man måtte finde en meget flot løsning for minkavlerne,” siger han.

Det var på et pressemøde i november 2020, at statsministeren sagde, at alle mink skulle aflives af frygt for et muteret coronavirus.

Senere kom det frem, at der ikke var lovhjemmel bag beslutningen, hvilket der først kom efterfølgende. Desuden blev der sået tvivl om selve det sundhedspolitiske grundlag for aflivningen.

”Det er en kæmpestor skandale, samfundsøkonomisk er det katastrofalt, og det var formentlig ikke nødvendigt at aflive alle mink, kan man sige i bagklogskabens lys,” siger Frederik Waage.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter