Ny undersøgelse viser udbredt bekymring for misinformation

To ud af tre i Danmark er bekymrede for, at de får et skævt billede af begivenheder, når algoritmer styrer præsentationen af indhold, samt for udbredelse af mis- og desinformation.
Resultaterne bliver fremlagt med godt et halvt år til Europa-parlamentsvalget. Et flertal af danskerne er bekymrede for, at misinformation kan præge de demokratiske valg. | Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
Resultaterne bliver fremlagt med godt et halvt år til Europa-parlamentsvalget. Et flertal af danskerne er bekymrede for, at misinformation kan præge de demokratiske valg. | Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

Der er udbredt bekymring blandt de danske borgere for, at mis- og desinformation skævvrider billedet af aktuelle begivenheder i Danmark, konkluderer en ny undersøgelse ”Danskernes holdning til den demokratiske samtale på online platforme”, som det nyetablerede Center for sociale medier, tech og demokrati står bag. 

Det oplyser Kulturministeriet i en pressemeddelelse,

Resultaterne bliver fremlagt med godt et halvt år til Europa-parlamentsvalget og peger på, at et flertal af danskerne er bekymrede for, at misinformation kan præge de demokratiske valg.

Knap to ud af tre af de adspurgte er bekymrede for, at de får et skævt billede af aktuelle begivenheder i Danmark, når det indhold, de præsenteres for online, er bestemt af algoritmer. Samtidig er to ud af tre også bekymrede for, at udbredelsen af mis- og desinformation skævvrider det billede, lyder det i meddelelsen. 

”Vi er netop gået ind i et af de vigtigste valgår i historien. Omkring halvdelen af verdens befolkning skal i løbet af 2024 til stemmeurnerne. Udfordringen med mis- og desinformation på nettet er massiv, og det er tydeligt, at danskerne tager det enormt alvorligt,” udtaler kulturminister Jakob Engel-Schmidt i meddelelsen med henvisning til, at knap hver tredje af de adspurgte danskere i undersøgelsen angiver, at de tror, at mis- og desinformation i meget høj grad eller i høj grad påvirker demokratiske valg i Danmark.

”Vi har behov for langt mere kontrol med techgiganterne, men også langt mere viden til at tøjle udviklingen og sikre, at magten fortsat ligger i hænderne på os danskere,” udtaler han videre med henvisning til det nye center.

Ud over bekymring for spredning af mis- og desinformation på nettet, viser undersøgelsen også, at næsten tre ud af fire respondenter er enten enige eller overvejende enige i, at offentlige samtaler på online platforme er præget af en hård tone, og to ud af tre er enten enig eller overvejende enig i, at samtalerne er polariserende.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter