Netcompanys topchef: Teknologien kan redde velfærdssamfundet

”Kunstig intelligens kan have et overblik over koordineringen, som et menneske umuligt kan have,” siger André Rogaczewski til Berlingske. 
André Rogaczewski er topchef i Netcompany, der er storleverandør af offentlige it-løsninger. | Foto: Gregers Tycho
André Rogaczewski er topchef i Netcompany, der er storleverandør af offentlige it-løsninger. | Foto: Gregers Tycho
Af Marketwire

Debatten om kunstig intelligens er præget af for mange holdninger og for lidt viden, lyder det fra it-selskabet Netcompanys administrerende direktør, André Rogaczewski, der efterlyser beslutninger og handling fra politikerne.

Det skriver Berlingske Business.

Ifølge Rogaczewski bør vi have fokus på de områder, hvor kunstig intelligens kan gøre en stor forskel, og han påpeger, at der allerede eksisterer mange løsninger, som man bare ikke er begyndt at bruge endnu.

Særligt understreger han muligheder for, at fremtidens hospitaler og andre offentlige institutioner kan drives med hjælp fra lignende teknologi. Den offentlige sektor er i forvejen i stor krise med mangel på arbejdskraft og flere ældre, hvilket øger udgifterne markant.

”Kunstig intelligens kan have et overblik over koordineringen, som et menneske umuligt kan have. Teknologien skal bestemt ikke overtage styringen, men den skal hjælpe. Vi overgiver ikke noget til en eller anden algoritme. Det er basal mønstergenkendelse,” siger André Rogaczewski. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også