Underskud på 20 milliarder: Formand stopper i statsdomineret energiselskab

Den mangeårige formand for Ørsted, Thomas Thune Andersen, træder tilbage oven på et 2023-underskud på 20 mia. kr. Staten er majoritetsaktionær i det børsnoterede energiselskab.
Thomas Thune Andersen forlader formandsposten i Ørsted efter ti år. | Foto: Katrine Marie Kragh
Thomas Thune Andersen forlader formandsposten i Ørsted efter ti år. | Foto: Katrine Marie Kragh

Bestyrelsesformanden i Ørsted, Thomas Thune Andersen har besluttet at træde tilbage, fremgår det af energiselskabets årsregnskabsmeddelelse til Fondsbørsen. Regnskabet for 2023 viste et underskud på 20,2 mia. kr., og selskabet varsler nedlæggelse af 800 job.

Formanden fratræder ved generalforsamlingen den 5. marts. Staten er med 50,1 pct. majoritetsaktionær i det børsnoterede selskab.

”2023 var et udfordrende år for Ørsted. Vi har lært af udfordringerne og fremlægger i dag en robust forretningsplan med reviderede strategiske vækstambitioner for 2030. Planen er udviklet i tæt samarbejde mellem koncernledelsen og bestyrelsen, og vi er overbeviste om, at det er en robust plan, der kan sikre vores fortsatte langsigtede vækst,” udtaler Thomas Thune Andersen i forbindelse med regnskabet.

Han kalder det både en fornøjelse og et privilegium at have været bestyrelsesleder for Ørsted de seneste ti år. Han fremhæver omstillingen fra Dong Energy til Ørsted, hvor selskabet gik væk fra olien til fordel for vedvarende energi. 

”Vi har nu en ny plan, der vil mere end fordoble Ørsteds kapacitet inden udgangen af dette årti og indfri vores fortsatte ambition om at være verdens førende grønne energiselskab,” lyder det fra den afgående bestyrelsesformand, der fortsætter:

”Nu da planen er på plads, og vi går en ny tid i møde, er det et passende tidspunkt for mig at træde tilbage og overlade opgaven med at gennemføre planen til en ny bestyrelsesleder.”

Efter underskud på 20 milliarder skærer Ørsted op mod 800 job væk

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter