Brancheorganisation for slagtere: CO2-afgift bør også gælde udenlandske fødevarer

Problematisk, hvis dansk kød bliver dyrere end det udenlandsk, lyder det fra brancheorganisationen, der repræsenterer de danske slagterbutikker. 
Adm. direktør i Fødevaredanmark roser dog Svarer-udvalgets fokus på produktionsleddet i de anbefalede CO2-modeller. | Foto: PR/Fødevaredanmark
Adm. direktør i Fødevaredanmark roser dog Svarer-udvalgets fokus på produktionsleddet i de anbefalede CO2-modeller. | Foto: PR/Fødevaredanmark

Udenlandsk kød bør på samme vis som dansk pålægges en CO2-afgift, hvis regeringen følger en af de tre anbefalinger til en afgift, som det såkaldte Svarer-udvalgt onsdag præsenterede. 

Det mener brancheorganisationen Fødevaredanmark, der repræsenterer de danske slagterbutikker. 

”Selv om 4,5 kr. måske ikke lyder af alverden, vil det selvsagt forringe konkurrenceevnen for dansk kød i forhold til det udenlandske. Danskerne har oplevet stigende fødevarepriser siden energikrisen, og dette vil blot få flere til at vælge udenlandske produkter frem for danske,” udtaler adm. direktør Leif Wilson Laustsen i en pressemeddelelse. 

Vismand: Den dyreste afgift på landbruget er billigst for resten af Danmark

Med de 4,5 kr. henviser Leif Wilson Laustsen til den prisstigning, der med den højeste af de anbefalede afgiftsmodeller, vil blive lagt på et halvt kilo oksekød. Den afgift udgør 750 kr. per tons udledt CO2. 

Formanden opfordrer de danske politikere til at sikre, at de danske fødevarer ikke stilles dårligere end de udenlandske, når CO2-afgiften skal forhandles på plads af den grønne trepart: 

”Egentlig synes jeg, at danskerne allerede betaler mere end rigeligt for deres fødevarer. Men når der nu ser ud til at være et politisk flertal, der ønsker at indføre en CO2-afgift, så vil jeg da klart anbefale, at man finder en model, hvor de udenlandske fødevarer afgiftspålægges i samme omfang som de danske,” siger Leif Wilson Laustsen.

Reaktioner: Svære politiske forhandlinger efter CO2-anbefalinger

Han roser samtidig, at Svarer-udvalget i sine tre anbefalinger har valgt at fokusere på produktionsleddet: 

”Der er ingen tvivl om, at Svarer-udvalget har været på en svær opgave, og deres anbefalinger kunne da også have været meget værre for vores medlemmer.”

”Men hvis der skal være en CO2-afgift på kød, er det bedst at lægge den på produktionsledet, hvor man også har mulighederne og incitamentet til at implementere metoder og arbejdsformer, som kan nedbringe CO2-aftrykket og dermed også den afgift, som i sidste ende lander hos forbrugerne,” fortsætter Leif Wilson Laustsen. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter