Pensionskassen Pensam bruger stadig flere af medlemmernes indbetalinger på de forsikringer, som dækker, hvis et medlem mister evnen til at arbejde.

Det har tvunget pensionskassen til at forringe vilkårene for de i alt 497.000 medlemmer for at kompensere for de stigende udgifter. Hvis udviklingen fortsætter, kan Pensam blive nødt til at forringe forsikringen yderligere.

”Det kan jo ultimativt blive nødvendigt. Men vi skal også bare huske, at hver gang vi taler om det her, er det jo mennesker af kød og blod, hvis vilkår vi er ude og forringe,” siger adm. direktør Torsten Fels fra Pensam. 

En stadig større andel af medlemmernes samlede indbetalinger går nemlig til forsikringsdækning, herunder tab af erhvervsevne. Konkret er forsikringsandelen steget fra 15 pct. i 2019 til 24 pct. i 2023.

I kroner og øre betyder det, at der bliver sparet mindre op til alderdommen. Andelen af pensionsopsparingen, der går til alderspensionen for Pensams medlemmer, er i samme årrække faldet fra 76 pct. i 2019 til 67 pct. i 2023. 

Som FinansWatch tidligere har beskrevet, er antallet af personer, som får udbetalt erstatning fra deres pensionsselskab for tabt arbejdsevne, steget markant de seneste to år. Men der er store forskelle fra selskab til selskab. Pensam er blandt de hårdest ramte selskaber med en stigning i antallet af medlemmer på før- og seniorpension på hele 109 pct. siden 2019. 

I runde tal Pensam havde lidt over 11.000 førtids- og seniorpensionister ved udgangen af 2023, hvoraf lidt over 2000 kom til sidste år.

Pensionskassen er forpligtet til at udbetale et engangsbeløb til de medlemmer, som mister evnen til at arbejde. Og derudover skal Pensam indbetale til medlemmets pensionsopsparing, som om vedkommende stadig var i arbejde.

Det er alt i alt en kostbar affære. Og Pensam har allerede skruet ned for forsikringsdækningerne for at få enderne til at mødes. Selskabet skar tilbage i 2022 i det engangsbeløb, som medlemmerne får udbetalt ved senior- eller førtidspension, fra 145.000 til 100.000 kr. Derudover er det nu kun muligt at få engangsudbetalingen fem år før folkepension ved førtidspension og ikke ved seniorpension, som det tidligere var tilfældet.

Helt ved siden af

Pensam mener samtidig, at det er helt ved siden af, når brancheorganisationen F&P, som FinansWatch beskrev tidligere på ugen, foreslår, at det offentlige skal finansiere udgifterne til de borgere, der må trække sig fra arbejdsmarkedet tidligere. Uden at tro at det vil medføre højere skatter, vel at mærke.

”Det er jo helt absurd, at F&P argumenterer, at brugen af det økonomiske råderum ikke er at sidestille med øgede skatter. Staten skal – som andre – sikre økonomisk balance. Hvis man har større indtægter end udgifter, kan man nedsætte skatterne. Hvis man øger udgifterne, så gælder det modsatte,” siger Torsten Fels.

Pensam har over for FinansWatch forklaret, at selskabet ønsker, at ATP kompenserer for den skævvridning, der er på pensionsmarkedet lige nu i forhold medlemmer på senior- og førtidspension. Pensam mener, selskabet har en ”systematisk opsamling af personer i større risiko for at lande i en senior- eller førtidspension.”

Mens Pensam og brancheorganisationen er enige i, at der er et problem, som skal løses, er de uenige om hvordan. 

Hos F&P mener man nemlig, at det offentlige bør tage regningen for de borgere, der ikke kan være på arbejdsmarkedet. 

”Det er ikke ATP, der har skabt pensionsproblemerne. Det, der har skabt Pensams og andre selskabers problemer, er personer på langvarig offentlig forsørgelse, der f.eks. får et job i pleje- og ældresektoren, og som ikke kan fastholde det. Så det må være et politisk anliggende – og ikke et anliggende for ATP,” sagde pensionsdirektør Jan V. Hansen til FinansWatch tidligere på ugen. 

Flere forringelser på vej

Faktum er imidlertid, at Pensam har svært ved at få de økonomiske ender til at mødes på grund af den høje andel af senior- og førtidspensioner. Og til sommer træder yderligere forringelser i Pensams produkter i kraft som konsekvens heraf. 

Engangsudbetalingen bliver eksempelvis kun udbetalt indtil seks år før folkepensionsalderen. Derudover ophører det årlige beløb på 20.000 kr., som både seniorpensionister og førtidspensionister får udbetalt af Pensam, tre år før folkepensionsalderen.

Børn af medlemmer på før- og seniorpension får derudover heller ikke længere ret til at få 5000 kr. pr. barn om året i såkaldt børnepension. Endelig forringes syge medlemmers mulighed for at få førtidspensionsydelse fra Pensam op til ti år efter sidste pensionsindbetaling. Det bliver fremover nedjusteret til fem år efter seneste udbetaling. 

”Udviklingen er så voldsom og rykker ved hele fundamentet for at være et pensionsselskab. Hvis jeg skal være lidt provokerende, så kan man sige, at hvis ikke vi får sat en prop i noget af det her, så ændrer vi os jo fra at være en pensionskasse til at blive en sygekasse. Der er så alvorligt, at vi er nødt til at få sat en prop i for, at omkostningerne ikke løber helt løbsk.”

Ved at nå grænsen

Brancheforeningen F&P anerkender Pensams udfordring og siger, at Pensam er ved at nå grænsen for, hvor mange flere justeringer de kan lave i deres produkter for at kunne følge med de hastigt voksende udgifter. 

”Man må også anerkende, at Pensam løfter et stort ansvar ved at tilpasse sine produkter. De tager et stort ansvar, men den grænse er også ved at være nået,” har Jan V. Hansen tidligere sagt til FinansWatch.

F&P fortalte tidligere på ugen FinansWatch, at organisationen arbejder på et forslag, som man vil bringe til Christiansborg, men at F&P ikke på nuværende tidspunkt vil fortælle nærmere om indholdet.

F&P kæder Pensams udfordringer sammen med den lave ledighed, der gør, at der i højere grad rekrutteres fra den arbejdsstyrke, der står på kanten af arbejdsmarkedet og dermed er i større risiko for tidlig tilbagetrækning gennem en senior- eller førtidspension. 

Det er nemlig borgere, som før var på offentlig forsørgelse, og som nu henvises til job via jobformidlingen på grund af den lave ledighed. Det betyder, at der rekrutteres fra den mest udsatte gruppe af erhvervsaktive borgere. 

”Det er jo bagsiden af det danske beskæftigelsesmirakel. Der er nogle personer, som har været fem-ti år på langvarig offentlig forsørgelse, de får så en chance for at komme ud i arbejde, fordi beskæftigelsen er rekordhøj. Det er positivt. Mange lykkes heldigvis, men dem som ikke lykkes, der synes vi, det er rimeligt, at det offentlige fortsætter med at betale til dem,” sagde Jan V. Hansen, pensionsdirektør i F&P tidligere til FinansWatch.

Der er generelt sket en stigning i antallet af danskere, der får tilkendt tab af erhvervsevneerstatning, på 10 pct. på tværs af branchen på to år, ifølge tal fra F&P.