Fortællingen om politikeren Søren Pape Poulsen, som lørdag døde af en hjerneblødning i en alder af 52 år, er - hvis det kan skrives kort - at han som forholdsvis ukendt overtog formandsposten for De Konservative, da ingen andre ville eller turde, at han fik stabiliseret partiet og genrejst det så meget, at han i forbindelse med folketingsvalget i 2022 gik efter at blive statsminister. Og at den mission ikke lykkedes.

Fortællingen om Pape er i den grad også, at han var en yderst vellidt skikkelse på Christiansborg. Også blandt politiske modstandere. Eksempelvis var det ikke usædvanligt at se ham i godt selskab med eksempelvis Inger Støjberg (DD) og Pia Olsen Dyhr (SF).

Pape blev i 2014 valgt som formand for De Konservative som et ukendt tredjevalg. Men i løbet af årene som formand fik han slået sit navn fast blandt vælgerne. Han lykkedes med at brande De Konservative som det grønne parti i blå blok.

Pape ville som den tidligere konservative statsminister Poul Schlüter være tilbagelænet som leder og ikke fremstå som en ”vældig karl”.

Han ville give ordførerne plads til at udfolde deres egne projekter, når det ikke var vigtigt for ham. Det fortalte han i bogen ”Pape. Hele vejen”.

Knubs på vejen

I løbet af Papes politiske karriere endte hans bløde stil med frie rammer med at give ham nogle knubs på vejen.

Da han i midten af august 2022 lancerede sit kandidatur til posten som statsminister stod De Konservative til at få op mod 16 procent af stemmerne.

Men frem mod valget i november 2022 fulgte en række mediehistorier om Søren Pape Poulsens privatliv og politiske dømmekraft.

Det fik både De Konservatives og Papes personlige popularitet til at styrtdykke, og partiet endte ved valget i 2022 med 5,5 procent af stemmerne svarende til ti mandater.

Inden han blev konservativ formand og kom ind i landspolitik, var Pape en populær borgmester i Viborg.

Det blev han efter kommunalvalget i 2009, hvor han fik tredjeflest stemmer, og det lille parti snuppede posten foran både Socialdemokratiet og Venstre.

Da han trådte ind på den landspolitiske scene i 2014, var han fortsat relativt ukendt. Men med en stram retspolitik, fastfrysning af grundskylden og flere midler til forsvaret kombineret med en lun og frisindet humor fik han slået sit navn fast blandt vælgerne.

I 2016 fik han sin drømmepost som justitsminister, selv om han havde afvist at gå i regeringen efter 2015-valget, fordi De Konservative havde haft det værste valg i 100 år. Men Venstre lukkede De Konservative og Liberal Alliance ind i regeringen, og Pape blev en fremtrædende justitsminister.

Han valgte derudover posterne som erhvervsminister samt børne- og socialminister til sit parti. Det skabte en god platform for partiets mærkesager.

Statsministerdrøm forsvandt

I 2021 blev Pape gift med Josue Medina Vasquez. Men blot en måned efter at Pape meldte sit statsministerkandidatur i 2022, meddelte han, at han skulle skilles fra ægtemanden.

Det skete, efter at Ekstra Bladet kunne afsløre, at Pape havde sagt forkerte ting om sin mands baggrund. Pape beklagede efterfølgende, at han havde viderebragt forkerte oplysninger i offentligheden. Han sagde dengang, at han havde delt oplysningerne i god tro.

Historierne om privatlivet kostede dog for meget, og statsministerdrømmen forsvandt.

- Alt gik galt i den her valgkamp, har Pape blandt andet udtalt til TV2’s podcast ”Dato” efterfølgende.

Siden 2022-valget har debatten omkring De Konservative handlet en del om, hvorvidt Pape kunne fortsætte som partiets formand frem mod næste valg. Pape lod hele tiden vide, at han ikke havde i sinde at træde tilbage, selv om han tit blev spurgt ind til emnet.

Pape var ikke som de fleste i toppen af dansk politik. Han var adoptivbarn, opvokset på en lille gård ved Bjerringbro ved Viborg, og han var homoseksuel.

Selv om han var landmandssøn, kunne han ikke slå et søm i et bræt, så han kom i lære som kontorassistent med speciale i shipping hos Grundfos.

Siden afbrød han et lærerstudium for at blive speditør, inden han igen fik lyst til at undervise og blev afholdt klasselærer i Bjerringbro.