EU vedtager Media Freedom Act

Nye regler skal beskytte medier, men indfører ikke et totalt forbud mod at EU-lande kan bruge spyware.
EU-Parlamentet vedtog onsdag den såkaldte Media Freedom Act. Den vil medvirke til at sikre mediers uafhængighed i EU, fordi der nu for første gang indføres ensartet lovgivning i alle 27 medlemslande. Det siger det tyske medlem af EU-Parlamentet, Sabine Verheyen, der har været med til at forhandle lovgivningen på plads. | Foto: Attila Kisbenedek/Ritzau Scanpix
EU-Parlamentet vedtog onsdag den såkaldte Media Freedom Act. Den vil medvirke til at sikre mediers uafhængighed i EU, fordi der nu for første gang indføres ensartet lovgivning i alle 27 medlemslande. Det siger det tyske medlem af EU-Parlamentet, Sabine Verheyen, der har været med til at forhandle lovgivningen på plads. | Foto: Attila Kisbenedek/Ritzau Scanpix
af ritzau

EU-Parlamentet vedtog onsdag den såkaldte Media Freedom Act. Det skete ved en afstemning i parlamentet i Strasbourg. Dermed kan de nye regler for medier nu træde i kraft.

Den nye lovgivning skal være med at sikre mediers uafhængighed, så borgerne kan få oplysninger, de kan stole på. Og som ikke er styret af regeringerne i de enkelte medlemslande.

Derfor indfører reglerne blandt andet en styrket beskyttelse af offentlige medier i forhold til indblanding fra regeringerne i de enkelte EU-lande.

Det siger det tyske medlem af EU-Parlamentet Sabine Verheyen. Hun har været med til at føre forhandlingerne på vegne af hele EU-Parlamentet.

”Dette er den første europæiske forordning på dette område. Den vil bidrage til at beskytte frie og uafhængige medier,” siger Sabine Verheyen, der kommer fra den borgerlige EPP-gruppe.

Hun lægger vægt på, at det er første gang EU vedtager lovgivning, som skal implementeres i medlemslandene, som den er. Dermed håber hun, at der vil blive indført ens standarder for mediers uafhængighed over hele EU.

EU-Kommissionen har tidligere kritiseret blandt andre Ungarn for ikke at leve op til EU-regler for medier.

Overvågning

I forhandlingerne mellem EU-landene og EU-Parlamentet har et af stridspunkter været spørgsmålet om beskyttelse af journalister mod overvågning.

Her pressede EU-landene ifølge Sabine Verheyen på for at få en undtagelse i forhold til brug af såkaldt spyware. Det fik landene med henvisning til national sikkerhed.

”Journalisters kilder og fortrolig kommunikation vil blive bedre beskyttet. Medlemsstaterne vil have strengere betingelser for at få adgang til disse ting, end de har i øjeblikket.”

”Men der indføres desværre ikke et totalt forbud mod brug af spyware,” siger Sabine Verheyen.

Spyware indsamler personlige oplysninger og data om brugeren uden deres samtykke.

EU-landene må dog kun tage det i brug mod journalister, hvis journalisten selv vurderes til at være involveret i en alvorlig forbrydelse, siger Sabine Verheyen.

”Vi har sikret, at journalisternes arbejde ikke kan blive påvirket af spyware, og spyware kan kun bruges i tilfælde af alvorlige forbrydelser,” siger Sabine Verheyen.

Regeringerne må med andre ord ikke installere spyware på journalisters computere for eksempelvis at kunne afsløre deres kilder.

Medlem af EU-Parlamentet for Moderaterne, Bergur Løkke Rasmussen, mener, at der er fundet et godt kompromis.

”Vi står i en virkelighed, hvor nyhedsstrømmen er voldsomt presset. Desinformation er en kæmpe trussel og med ny AI-teknologi kan trykket blive endnu større.”

”Derfor har vi et stort ansvar for at styrke de klassiske medier, og det gør vi med Media Freedom Act,” siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også